Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Generelt > Generelle spørgsmål

Generelle spørgsmål Fyr løs

» Online brugere: 217
0 medlemmer og 217 gæster
No Medlemmer online
Fleste brugere online var 2,196, 06-09-2024 at 18:51.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Svar
 
Emne værktøjer Visning af emner
  #1  
Gammel 12-02-2014, 08:34
Fletcher14's Avatar
Fletcher14 Fletcher14 er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Apr 2009
Bopæl: København
Indlæg: 624
Billeder: 108
Jeg kan da godt bidrage med kritik af Mercedes-Benz's centralværksted i Herlev. Det er det helt store døgnåbne værksted.

Jeg skulle have serviceret motorstart på min Mercedes-Benz 500 SEL V8 automatic - og indleverede den. Og så startede problemerne ellers.

1. Dagene gik - og ingen meldinger om status blev sendt.

2. Jeg besøgte værkstedet flere gange - og bilen henstod forskellige steder. Det blev lovet, at nu blev der taget fat.

3. Endelig kom der en klarmelding - og jeg tog afsted. Jeg blev overrasket over, at de var helt vilde for, at få deres betaling med det samme - inden bilen kom ud! En kæmpe regning på 9.0000 kr. Jeg lugtede, at noget var galt, og insisterede på, at prøve bilen. Det viste sig, at bilen slet ikke kunne gå ordentligt. Motoren hostede og spruttede. Som en Puch Maxi med vand på tændrørskablet. Værkstedet afviste, at det kunne være deres mekanikere og gik bort fra pladsen. De var endda så frække, at spørge, om den ikke altid havde gået sådan.

4. Jeg kiggede selv motoren efter - og bemærkede, at de nummererede tændrørskabler ikke passede med numrene på cylindrene. Jeg kaldte på chefmekanikeren. Han var ikke særlig interesseret - men måtte indrømme, at det så forkert ud. Jeg byttede dem nu selv rundt - og motoren gik pænt herefter. Jeg nægtede nu, at betale den regning - for så elendig, ringe og skadelig service.

5. En måneder lang inkassosag startede nu - og endte heldigvis med, at Daimmler-Benz trådte ind i sagen - og gav mig medhold. En symbolsk regning blev forliget på sagen.

Elendigt, skadeligt og forrykt.

Med så elendig værkstedsmæssig opbakning, og hundedyre reservedele, var der kun en udsigt; At skille sig af med Mercedes-Benz - og anskaffe en ordentlig vogn - med den fornødne opbakning; Volvo 245 eller Ford Granada.

Sidst redigeret af Fletcher14; 12-02-2014 kl. 08:48.
Reply With Quote
  #2  
Gammel 12-02-2014, 08:56
Miss Mancini's Avatar
Miss Mancini Miss Mancini er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: www.nytdrev.dk
Indlæg: 3,500
Billeder: 20
Citér:
Originally Posted by Fletcher14 Se indlæg
Jeg kan da godt bidrage med kritik af Mercedes-Benz's centralværksted i Herlev. Det er det helt store døgnåbne værksted.
Jeg har en tilsvarende oplevelse med MB CPH Herlev.

Min mors fine MB E320 ( W124 - benzin ) begyndte at gå ujævnt i tomgang og gik i perioder i stå ved langsom kørsel under nedbremsning. Jeg undersøgte på internettet, hvad der kunne være galt og fandt ud af, at det elektroniske gasspjæld var den hyppigste årsag til det omtalte problem. Et nyt gasspjæld kunne leveres igennem MB for ca. 17000,- kr. + moms og montering.
Jeg besluttede at indlevere bilen til MB CPH Herlev, og fortalte dem om symptomerne - uden at tøve sagde værkstedschefen med det samme, at det med overvejende sandsynlighed var gasspjældet og en samlet pris på 23000,- kr. + moms for udskiftning af gasspjældet.
Bilen kom på liften og mekanikeren havde via sit diagnosestik til bilens CPU fundet ud af, at gasspjældet var defekt - husker ikke fejlkoden, men der skulle i hvert fald et nyt gasspjæld på....Hmmm, tænkte jeg. Gad vide, om man ikke kunne finde et brugt og sætte på ? Værkstedet lavede en regning på 2500,- kr. + moms for diagnosticering af fejlen dog med sædvanlig kredit på løbende mdr. + 30 dage.

Bilen blev hentet af Falck og transporteret hjem i min indkørsel imens jeg summede over en løsningsmodel mht. gasspjældet. Brugte gasspjæld kostede alt for meget og et nyt ville jeg ikke købe. Jeg undersøgte bilen nærmere en lørdag formiddag og adskilte stikforbindelserne på gasspjældet - ingen fejl at finde....W124´eren har nogle svaghedspunkter bl.a. sikringsboxen, hvor sikringerne til tider kan svigte pga. fugtdannelser. Jeg undersøgte alle sikringer og fandt ud af, at sikring nr. 7 var defekt - "elektronische komponenten Motoren"...Ny 10 Amp sikring monteret og bilen startet op...
Ingen fejl at spore overhovedet og tomgangen var retningsstabil på 750 omdr.min....Et brev til MB CPH og jeg fik en kreditnota på deres diagnosticering....

Tro mod mærket, men der findes andre værksteder, som kan løse problemer med MB´ere.... Spørg man min mor, så vil hun have en MB igen, hvis det skulle blive aktuelt.
__________________
Chi non risica, non rosica

Sidst redigeret af Miss Mancini; 12-02-2014 kl. 09:03.
Reply With Quote
  #3  
Gammel 12-02-2014, 11:17
Peter508
Gæst
 
Indlæg: n/a
Jeg bruger P Christensen i Kolding, og har udelukkende positivt at sige.

Det gælder både deres salgsafdeling og deres værksted.

Tidligere havde jeg dæk og fælge opbevaret ved Super Dæk, som jeg i øvrigt ikke var utilfreds med, men jeg har skiftet til P Christensen her også, da service niveauet bare er i top.
Reply With Quote
  #4  
Gammel 12-02-2014, 12:24
Fletcher14's Avatar
Fletcher14 Fletcher14 er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Apr 2009
Bopæl: København
Indlæg: 624
Billeder: 108
Jeg har en kritik-historie mere om Mercedes-Benz. Denne gang i udlandet.

Jeg kom kørende i høj fart på den tyske autobahn - og pludselig blev der bremset hårdt op i alle vognbaner. Jeg flyttede foden til bremsen i god tid - og lige som jeg nærmede mig stopklodsen, satte de i gang igen. Kraftigt. Jeg flyttede foden fra bremsen til speederen - og da jeg var i hurtigbanen, og havde biler nærmende sig bag fra, trådte jeg pedalen i bund, så vi kunne komme op i fart. Der blev lavet kickdown. Nu startede problemerne.

Den store Mercedes-Benz 500 SEL V8 automatic ville ikke længere skifte gear. Den blev simpelthen i første gear! Jeg søgte ind på en rasteplads. Jeg prøvede alt muligt; Op og ned med pedalen. Gearvælger frem og tilbage. Sluk motor. Intet hjalp.

Jeg ringede så til MB's store internationale værkstedsnetværk. Nu skulle det stå sin prøve! Manden i den anden ende kunne kun tale gebrokkent engelsk - og han kunne ikke udtale adressen på nærmeste værksted. Vi var i Frankfurt. Han råbte så: "JUST FOLLOW THE STAR" og lagde på. Jeg var helt målløs - og kiggede ud på min egen stjerne på motoren. Håbløst. Jeg tog mig noget aftensmad - og solen gik ned. Pludseligt kunne jeg se, at der var en MB-stjerne langt væk - og jeg kørte derhen i første gear. Lovende!

Bilen kom ind på værkstedet. Der var 3 ældre, kompetente mekanikere, der hurtigt gik igang. De var dog lige så hurtigt klar med en diagnose. Automatgearkassen var defekt. Og de var helt sikre i deres sag! Jeg blev ved, at tvivle - og til sidst pegede chef-mekanikeren op, hvor der hang 3 andre automatgearkasser. De var åbenbart også defekte. De tilbød, at skifte ud med en brugt, her og nu, for 30.000 danske kroner.

Jeg kunne ikke fatte det. Den bil. Den gearkasse. Det forløb. Ingen mislyde. Ingen røg. Ingen lugt. Ingen olietab. Jeg afviste og satte mig ud i ankomstfoyeen. Opgivende, som jeg så ud, bemærkede jeg en meget sød ung herre i ankomstskranken. Han kom hen og sagde, at han havde fri om kort tid - og han ville godt tilbyde, at vi kunne køre hjem til ham, hvor han havde et værksted selv. Jeg var frisk - og vi kørte en lang tur i første gear.

Hos ham kom en kammerat over - og han fik nøglerne. Han kørte bort. Jeg blev noget bekymret - men også overrasket da jeg så MB'en passere i meget høj fart. Problemet måtte være løst. Han kom tilbage - smilende - og sagde, at problemet var, at kickdown-mekanikken havde sat sig. Han rev tæppet væk - og viste mig en dims under speederen. Jesus!! Jeg gav dem begge et pænt honorar - og kørte så resten af turen hjem til Danmark. Ingen problemer!

Det er simpelthen endnu et eksempel på elendig, bekostelig, bedragerisk diagnosticering. En udnyttelse af intet-anende kunder. Føj! Det var et utroligt held, at deres egen receptionist turde modsige sin arbejdsgiver - og være så behjælpelig, som han var. Uden ham, havde det set sort ud.

Sidst redigeret af Fletcher14; 12-02-2014 kl. 12:30.
Reply With Quote
  #5  
Gammel 12-02-2014, 13:45
Casper T
Gæst
 
Indlæg: n/a
Og?
Reply With Quote
  #6  
Gammel 12-02-2014, 18:47
Strøyer's Avatar
Strøyer Strøyer er offline
?
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: nordjylland
Indlæg: 1,949
Billeder: 12
Nå, Casper T er du mekaniker ved Mercedes ?
__________________
Coronet 31 aft cabin.
1975
Perkins ht6.354m 145 HK.
Fast skrueaksel.

Aquaquick 2,35m. RIB. 2009
M. styrepult.
Tohatsu 15 HK. 2-takt 2012

Tidligere båd.
Century Mirada 270 XL 1990
Volvo Penta 570A 275 HK.
Volvo Penta Dp290A.

Tidligere båd.
Fletcher arrowflyte bravo
Mercury 115hk. 6 cyl inline.
"tower of power"
Reply With Quote
  #7  
Gammel 12-02-2014, 19:10
Peter508
Gæst
 
Indlæg: n/a



nå men den historie fra udlandet har næppe noget med mærket at gøre, det er nok snarere at her kommer en turist, ham plukker vi...

Jeg har ikke personligt selv oplevet det, men kender flere der har, og de kørte ikke Mercer.
Reply With Quote
  #8  
Gammel 12-02-2014, 19:32
Miss Mancini's Avatar
Miss Mancini Miss Mancini er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: www.nytdrev.dk
Indlæg: 3,500
Billeder: 20
Citér:
Originally Posted by Strøyer Se indlæg
Nå, Casper T er du mekaniker ved Mercedes ?
Er der uddannede mekanikere hos Mercedes...... ? Det virker som om, at kunderne er bedre til at fejlsøge end de ansatte "mekanikere" hos Mercedes....

Alligevel, er der en person ansat hos MB CPH, som kan sit kram - han laver udelukkende renoveringer af automatgearkasser.... Han ved, hvad han snakker om, tro mig. "Der Mercedes-Meister" er hans navn blandt kendere.....
__________________
Chi non risica, non rosica

Sidst redigeret af Miss Mancini; 12-02-2014 kl. 19:45.
Reply With Quote
  #9  
Gammel 12-02-2014, 21:12
Casper T
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citér:
Originally Posted by Strøyer Se indlæg
Nå, Casper T er du mekaniker ved Mercedes ?
Er tråden gået af sporet,tror det var tro mod bådmærker..........men jeg har da en stiga havetraktor til salg.
Reply With Quote
Svar


Indlæg regelment
Du må ikke lave indlæg i nye emner
Du må ikke lave indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er On
Smilies er On
[IMG] kode er On
HTML kode er Off

Forum Jump

» Statistikker
Medlemmer: 127,934
Emner: 5,115
Indlæg: 47,923
Velkommen til vores nyeste medlem, WilliamJof
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 04:37.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2025, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden