Fenderen.dk
 

www.propshop.dk

Gå tilbage   Fenderen.dk > Off topic > Off topic

» Online brugere: 175
0 medlemmer og 175 gæster
No Medlemmer online
Fleste brugere online var 2,196, 06-09-2024 at 18:51.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Svar
 
Emne værktøjer Visning af emner
  #1  
Gammel 07-01-2011, 12:13
Ulman Ulman er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Jan 2009
Bopæl: Horsens
Indlæg: 863
Billeder: 32
Vi kan godt undvære mange rige mennesker, men vi kan ikke undvære iværksættere, og disse skal absolut have de bedste forudsætninger for at sætte ting igang.

Nej, det er ikke de "rige svin" der er årsagen til at Danmark er et velfærdssamfund. Det er nogle gode iværksættere OG en fantastisk godt arbejdende arbejdsstyrke. Ikke KUN de rige, tak om jeg må bede :-) Og vores uddannelses-muligheder har også altid spillet en stor rolle her.

Vi har i Skandinavien en helt suveræn model med en meget høj vægt på sociale aspekter. Meget af det er skabt af Socialdemokratiet i starten af forrige århundrede. Det gælder i Norge. Det gælder i Sverige og det gælder i Danmark. Vores model er så succesfuld, at jeg giver Clasg ret i at vi ligger i toppen mht. samfundsmodel. Jeg vil gerne høre hvilke lande der har en bedre model.

Og nej, historien viser ikke at hver gang venstrefløjen kommer til magten, bruger de løs af pengene og så skal højrefløjen komme og redde os alle sammen. En anden latterlig skrøne er den med at de arbejdsløse ikke gider lave noget fordi overførselsindkomsterne er for høje eller at folk ikke gider at arbejde fordi skatten er for høj. Noget af forklaringen kan måske ligge der, men da langt fra alt. Det er simpelthen den form for umoden debatering jeg er træt af. Det er korrekt at Anker Jørgensens regering var elendig. Men jeg tror ikke Anders Fogh overtog en specielt dårlig økonomi. Sagen er at Danmark i mange år har kørt med skifteholds-regeringer. Dvs. en lang periode til højre og så en lang periode til venstre. Måske fordi regeringer bliver trætte. Men resultatet er jo at den ene side er rigtig god til nogle ting, men mindre god til andre ting. Og det omvendte med den anden side. F.eks. var Schlüters regering rigtig god til at oprette økonomi og den danske valuta. Men der ER altså andet i verden end økonomien. Den er vigtig, men der ER andet. F.eks. uddannelse, forskning m.m. og der tror jeg på at venstrefløjs-regeringerne har gjort det bedst.

Mht. den socialistiske tanke, er den i bund og grund rigtig god. Altså at vi skal være sociale, hjælpe hinanden, at de brede skuldre bærer den tungeste byrde m.m. Det er jo ikke en diktatorisk, totalitær tanke. Den rendyrkede kapitalistiske tanke, er jeg ikke meget for. Men jeg er stor tilhænger af den liberalistiske tanke, som er ligeså sympatisk som den socialistiske. Dvs. at hver enkelt individ skal have frihed til at vælge, og ja i det hele taget frihed til mange ting. Men der ligger også et yderst egoistisk element i den tanke. "Jeg skal bare klare mig selv". Fidusen er den geniale kombination vi kører med i Skandinavien. Nemlig at vi har en socialt ansvarlig befolkning og politik SAMTIDIG med at vi giver befolkning en stor grad af frihed.

Der hvor det for mit vedkommende går galt i Socialdemokratiets model er på udligningspolitiken og deres fortolkning af begrebet "Solidaritet". Altså at man vil tage SÅ meget fra dem der har penge og give til dem der ikke har ligeså mange penge. For det er jo ikke noget folk nødvendigvis er født med. Jeg bliver squ sur når jeg kategoriseres som "de velbjergede". Jeg har ikke fået en skid fra nogen. Mine forældre har ikke flere penge en andre. Jeg har uddannet og arbejdet mig til at have en højere løn en visse andre. Andre har så en dårligere løn fordi sådan er det bare i deres branche - surt show. Og andre igen har en dårligere løn fordi de ikke har uddannet sig så massivt som mig. Jeg betaler min skat med største fornøjelse, og vil hjertens gerne være solidarisk med mine landsmænd. Dvs. jeg vil gerne være en af dem med brede skuldre der betaler lidt mere end dem der har smaldere skuldre. Fint nok. MEN JEG SKAL IKKE TOTALT UDLIGNES MED HAM DER TJENER LIDT AF DEN ENE ELLER ANDEN GRUND. Fordi så er det jo kun solidaritet den ene vej. Jeg skal yde en kæmpe indsats for at kunne betale meget i skat, mens andre kan yde en mindre indsats og få den samme bundlinie ud. Det hænger bare ikke sammen. Og DER går det galt omkring solidariteten. Som jeg ser det fører Venstre derimod en fremragende socialdemokratisk politik, som jeg et langt stykke hen ad vejen er begejstret for.

Mine grænser i den røde retning går ved Frank Aaen. Der er jeg altså stået af. Men folk som Villy Søvndal, Ole Sohn og mange andre SF'ere har jeg stor respekt for, og dem lytter jeg velvilligt til. De KAN jo have fornuftige synsvinkler om visse sager. Jeg har ingen grænser på højrefløjen. Der er der ingen synspunkter der ligger uden for mine grænser. Jeg betragter i den forbindelse slet ikke DF som et højreorienteret parti. De ligger da så langt fra Venstre at det næsten ikke kan blive længere. Og så tror jeg at jeg skal provokeres ret hårdt hvis jeg skal kaste mig ud i mere omkring DF. Det er næsten et kapitel for sig selv.

Og ja, lad os så få en pils på havnen
__________________
Sea Ray 220 Sundancer
Mercruiser 5.0 MPI 260HK
Alpha One gen. II
Reply With Quote
  #2  
Gammel 07-01-2011, 13:23
Peter508
Gæst
 
Indlæg: n/a
Manowar

kortere eller længere tid...det dækker over utrolig meget, bl.a. dækker det over de mennesker der pt er hjemsendt fra byggeriet, grundet at vejret er som det er, meget kan finanskrisen få skylden for, men dog ikke vejret...

Og nu er % regning temmelig taknemlig. Det er eksempelvis noget nemmere at holde et lavere arbejdsløsheds gennemsnit med et befolkningstal som det tyske. I DK mærker vi ganske små udfald, som eksempelvis de føromtalte hjemsendelser, meget kraftigere end tilsvarende i Tyskland....

Og i DK ansætter vi også igen....

Oliepriserne vil fortsat stige henover foråret/sommeren, stadigvæk er liter prisen på en liter brændstof dog billigere end i eksempelvis 80'erne, hvor priserne toppede. Renset for indeksreguleringer skulle en liter pris i dagens marked koste omtrent 1 1/2 kr. mere pr. liter for at matche priserne i 80'erne....

Ulman

De rige "svin" vil for langt størsteparten af dem, have startet som iværksættere enten dem eller deres forfædre. Ligegyldigt hvordan du vender og drejer det, så er det langt fåtallet af dem, der er kommet sovende til deres penge. Eksempelvis Danfoss koncernen som er en familie drevet koncern nu i 3. generation, tro mig de er rige, men undvære dem kan vi ikke....

Min kone arbejder i psykiatrien, og sådan som vi eksempelvis behandler psykisk syge i DK, og dem som min kone der er ansat til at kigge efter dem, så er der mange andre lande vi kunne lære rigtig meget af. Det er en skrøne at vores samfund er noget så flot og misundelsesværdig. Til gengæld fejler vores arrogance absolut intet, når eksempelvis højtuddannede læger fra andre lande, ikke kan få job som læger i DK, fordi de er uddannet i et andet system...

Og jo....historien viser meget klart at rød blok fyrer penge af, og blå blok strammer kursen op. Men hvis du nu læser hvad jeg skrev, så skrev jeg netop at Anders Fogh overtog Lykketoft's økonomiske planer, men de havde jo ikke nået at slå igennem endnu....

Naturligvis er der rigtig mange andre aspekter, men jegt lagde ud med at konstatere, at formig er der ved dette valg stort set kun økonomien der tæller, derfor har jeg udelukkende koncentreret mig om den.

Jeg er helt klart liberalist, og hvergang snakken falder på det offentlige system, bliver jeg bekræftiget i at vi i det private arbejdsmarked, bare kan gøre det bedre. Og jeg er stor tilhænger af så høj en grad af privatisering som muligt.
Reply With Quote
  #3  
Gammel 07-01-2011, 23:55
Ulman Ulman er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Jan 2009
Bopæl: Horsens
Indlæg: 863
Billeder: 32
Citér:
Originally Posted by Peter508 Se indlæg
Min kone arbejder i psykiatrien, og sådan som vi eksempelvis behandler psykisk syge i DK, og dem som min kone der er ansat til at kigge efter dem, så er der mange andre lande vi kunne lære rigtig meget af. Det er en skrøne at vores samfund er noget så flot og misundelsesværdig. Til gengæld fejler vores arrogance absolut intet, når eksempelvis højtuddannede læger fra andre lande, ikke kan få job som læger i DK, fordi de er uddannet i et andet system...
Den er så ret interessant og den vil jeg gerne løbe lidt med.
Jeg synes ikke det er en skrøne at vores samfund er noget så flot og misundelsesværdigt. Altså vores samfundsmodel. Den Skandinaviske model. Den er jeg hamrende stolt af og den er misundelsesværdig. Men det er jo ikke det samme som at vi altid anvender metoden særlig godt. Og der er vi netop helt enige om, at på en række punkter gør vi det bare ikke godt nok. F.eks. på sundshedsområdet. Det være sig overfor de psykisk syge, men også i andre forbindelser. Jeg har erfaring med det franske sundhedsvæsen og det kan altså nogle ting vi ikke kan. Effektivt, tjept og godt. Der blev udpeget noget der kan sammenlignes med en projektleder for en patientsag, og patienten vidste således altid hvem der havde overblik over ens sag. I DK oplever jeg at forholdet mellem patient og forskellige instanser indenfor samme organisation er fuldstændig ukoordineret til stor gene for patienten. Det er skidt, og det kan vi gøre bedre.

Jeg tror det der sker med DK og andre lande som i mange år har fået ros og har gjort det godt, er at vi bliver selvfede og hviler på laurbærne. Og det er det farligste der kan ske. Vi kan ikke selv se at vi halter bagefter på visse områder og vi mener vi er meget bedre end alle andre. Og det er vi bare ikke. Mht. velfærden og omfanget af offentlige tilbud er det efter min mening også et område vi trænger til at give et servicetjek. Bruger vi pengene på den rigtige måde? Er vi gået for langt i at lade fællesskabet tilbyde alle mulige ydelser til borgerne? Det er ikke et spørgsmål om at forringe velfærden og heller ikke et spørgsmål om skattetryk. Det er lidt ligesom at vi har købt for mange spillekonsoller og andet legetøj til børnene. Er det blevet for meget? De samme spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at tage omkring de tinge vi i vores samfund gerne vil være fælles om, og dermed betale over skattebilletten. Men jeg synes desværre diskussionen havner i at man så enten er ude på at brandbeskatte eller man er ude på at gøre DK til en ongo bongo minimalstat.

Men Peter508: det at vi gør nogle ting for dårligt i vores samfund, er jo ikke det samme som at vi har valgt en forkert overordnet model. Det er vores performance indenfor den model der halter, og DEN skal vi gøre noget ved.

Hvis vi nu siger, at velfærdssystemet skal trimmes, og at vi har fået oparbejdet for meget på vores liste over offentlige opgaver. Hvilke ting bør vi så skille os af med igen? Manorwar har peget på militæret. Men er der andre ting vi ikke synes vi skal betale skat til?
__________________
Sea Ray 220 Sundancer
Mercruiser 5.0 MPI 260HK
Alpha One gen. II
Reply With Quote
Svar


Indlæg regelment
Du må ikke lave indlæg i nye emner
Du må ikke lave indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er On
Smilies er On
[IMG] kode er On
HTML kode er Off

Forum Jump

» Statistikker
Medlemmer: 127,625
Emner: 5,115
Indlæg: 47,923
Velkommen til vores nyeste medlem, DouglasNiz
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 03:45.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2025, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden