Hej
Der hersker stor tvivl om hvor halvplanende både kommer ind i billedet med hensyn til speedbådskortet.
Vi kan starte med min båd, som er en 26 fod halvplaner med 135 hk, den kan presses op på 20 knob. jeg mener den er underlagt reglerne for speedbådskortet, men hvad regner loven med.
Af andre halvplaner kan nævnes Nimbus 2600 med 150 hk og 25 knob på toppen, eller feks. en Fjord 880 med 200 hk og 23 knob på toppen, begge både er halvplaner. der er rigtig mange der sejler med halvplanende både og mange mener at, da der ikke er V-bund er det ikke en planende båd !
Er der forskel på hel / halvplanende både i lovens forstand ?
Håber i kan hjælpe med at fjerne tvivlen.
MVH.
Preben jakobsen
JEG FIK FØLGENDE SVAR.
Hej Preben,
I mail af 19. august 2013 spørger du om din kræver speedbådsbevis.
I din mail oplyser du om båden:
Længde overalt 7,92 meter, motoreffekt 135 hk og topfart 20 knob.
Det kræver speedbådsbevis at være fører af ovennævnte båd.
Det skyldes:
- at motoreffekten for den pågældende båd overstiger 89 hk OG
- at båden må anses for at være delvis planende
Hvis en båd med en længde på 7,92 meter skulle anses for at være ikke planende – dvs en deplacementbåd, så vil dens topfart være omkring 8 knob.
(som tommelfingerregel, topfart i knob svarende til bådens bådens længde i meter).
Du oplyser selv, at bådens topfart er på 20 knob. Denne hastighed kan alene opnås ved at båden delvis planer.
Dette underbygges også ved, at bådens motor væsentligt overstiger certifikatgrænsen på de 90 hk (+ 50 %).
Af speedbådsbekendtgørelsen fremgår det:
”Stk. 4. Ved planende fartøjer forstås et fartøj uden egentlig køl med ren V-formet bund eller med flad bund i den agterste tredjedel, eller fartøjer, der er bygget på en sådan måde, at skroget ved en vis hastighed løftes delvist ud af vandet. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj er omfattet af denne bekendtgørelse. ” BEK nr 232 af 22/03/2006
Alle de både nu nævner har en topfart i knob der væsentligt overskrider deres længde i meter alene kan gøre det ved helt eller delvis at plane.
Der er ikke forskel i lovens forstand om en båd helt eller delvist planer. Båden falder ind under bekendtgørelsen hvis dens motorkraft overskrider formlen, og at båden ikke længere kan anses for at være en deplacementbåd.
Med venlig hilsen
Sten Emborg
Specialkonsulent
Søfartsstyrelsen
Søsportens Sikkerhedsråd
Dir. tlf.:
91 37 62 19
E-mail:
sem@dma.dk
http://www.oem.dk/signatures/sfs/dk.gif
Carl Jacobsens Vej 31
2500 Valby
Tlf.:
91 37 60 00
Fax:
91 37 60 01
Web:
www.sofartsstyrelsen.dk