Rapport fra en koldblodig kaptajn efter et mindre uheld.
Gengivet andre til skræk og advarsel.
Det er med beklagelse og i hast, at jeg skriver dette brev til Dem. Beklagelse, fordi en så lille misforståelse kunne føre til de følgende omstændigheder, og hast, for at De kan nå at få denne rapport, før De når at danne Dem en mening om sagen på baggrund af beskrivelserne i verdenspressen. Jeg er nemlig sikker på, at de vil dramatisere hele affæren unødigt.
Vi havde netop taget lods ombord, og dæksdrengen kom på broen efter at have sat lodsflaget i stedet for signalflag "G". Da det var første gang, han var til søs, havde han problemer med at rulle G-flaget sammen på den rigtige måde, og jeg gav mig derfor til at vise ham, hvorledes det skulle gøres. Under instruktionen sagde jeg på et vist tidspunkt, at han skulle lade gå. Fyren, som ellers er villig nok, er ikke for kvik, og jeg blev derfor nødt til at gentage ordren "lad gå" i en noget skarpere tone.
I det samme kom førstestyrmanden ud fra kortrummet. Idet han troede, at det var ankrene, jeg refererede til, gentog han ordren "lad gå" til trediestyrmanden, som befandt sig på bakken og straks lod bagbord anker gå.
Vi gik på det tidspunkt fremad med fuld manøvrefart, og det viste sig at være for meget for ankerspillets bremse. Hele den bagbord ankerkæde blev trukket ud "med rode", og jeg frygter, skaderne på kæderummet er ret omfattende.
Den bremsende virkning af det bagbord anker fik naturligvis skibet til at svinge, og vi drejede op imod en svingbro, som førte trafik over en biflod til floden her.
Svingbroens brofoged viste stor åndsnærværelse ved at åbne broen for mit skib, men uheldigvis tænkte han ikke på først at stoppe den kørende trafik. Resultatet var, at broen, idet den åbnede sig, sendte en Folkevogn, to cyklister samt en kvægtransportvogn ned på vort fordæk. Besætningen forsøger i øjeblikket at samle kvægtransportvognens indhold, så det atter kan blive anbragt i vognen. Så vidt jeg kan høre på skrigene, drejer det sig om svin.
I et forsøg på at stoppe vor fremdrift lod trediestyrmanden det styrbord anker gå, men desværre for sent til, at det kunne nytte. Ankeret faldt oven i brofogedens kontrolhus.
Umiddelbart efter at det bagbords anker var kastet, ringede jeg to gange "fuld bak" på maskintelegrafen, og jeg telefonerede personligt til maskinrummet for at beordre maximale omdrejninger. Jeg blev oplyst om, at flodvandets temperatur var 15 °C, og man spurgte, om der ville blive vist film ombord i aften. Mine efterfølgende bemærkninger ville ikke bidrage konstruktivt til denne rapport.
Indtil nu har jeg begrænset min rapport til aktiviteterne i skibets forreste del. Agter havde de deres egne problemer.
På det tidspunkt, hvor bagbord anker blev givet los, var andenstyrmanden i færd med at etablere forbindelse med en slæbebåd agter, og slæbetrossen var ved at blive firet ned til den.
Den pludselige bremsende effekt af vort anker medførte, at slæbebåden løb ind under hækken på vort skib. I det samme startede vor skrue, efter at jeg havde ringet "fuld bak". Resultatet var ret uheldigt, og kun andenstyrmandens resolutte fastgørelse af en trosse fra slæbebåden til vort skib forhindrede, at slæbebåden sank, inden besætningen var kommet fra borde.
Netop som vi lod det første anker gå, opstod der en strømafbrydelse i land. Den omstændighed, at vi passerede over et kabelfelt, kunne tyde på, at ankeret har ramt noget på flodbunden. Det er måske heldigt, at de højspændingsledninger, som blev revet ned af formasten, ikke var strømførende, muligvis fordi de var erstattet af et undervandskabel. Da det på grund af strømafbrydelsen var mørkt, er det umuligt at sige, hvad det var, højspændingsmasten ramte i faldet.
Jeg forbløffes altid over, hvorledes udlændinge reagerer i lettere kritiske situationer. Lodsen, for eksempel, sidder nu sammenkrøbet i et hjørne af min kahyt efter at have konsumeret en hel flaske gin på så kort tid, at det burde optages i Guinness Rekordbog. Han græmmer sig og græder. Slæbebådskaptajnen derimod reagerede meget voldsomt og måtte holdes tilbage med magt af vor steward, som nu har ham lagt i håndjern i skibets hospital. Han raser og kommer med de mest urimelige beskyldninger mod mig og min besætning.
Jeg vedlægger navne og adresser på førerne af køretøjerne på fordækket samt oplysninger om deres forsikringsselskaber. Trediestyrmanden samlede disse ting sammen efter hans noget forhastede evakuering fra bakken. Det skulle sætte Dem i stand til at rejse erstatningskrav for den skade, som køretøjerne har rettet på rækværket omkring forreste lastrum.
Jeg vil slutte denne foreløbige rapport, fordi jeg finder det svært at koncentrere mig, omgivet som jeg er af hylende sirenehorn og blinklys. Men det er trist at tænke på, at hvis dæksdrengen havde gjort sig klart, at det er unødvendigt at føre lodsflag efter mørkets frembrud, ville intet af alt dette være sket.
Skibets Kaptajn
Tjek også dette link, det gemmer både nogle sjove videoklip, og en masse spændende læsning om sejlerrelaterede emner.
http://janss.dk/sjov.php
En kaptajns fortælling. (og et link)
Flad visning
