Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Off topic > Off topic

» Online brugere: 528
1 medlemmer og 527 gæster
MorrissCipse
Fleste brugere online var 2,196, 06-09-2024 at 19:51.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Svar
 
Emne værktøjer Visning af emner
  #1  
Gammel 21-10-2009, 21:37
Norvik20"'s Avatar
Norvik20" Norvik20" er offline
Kaptajn af eget skib
 
Tilmeldelsesdato: Jul 2009
Bopæl: 8860 Ulstrup
Indlæg: 381
Billeder: 90
Talking En kaptajns fortælling. (og et link)

Rapport fra en koldblodig kaptajn efter et mindre uheld.

Gengivet andre til skræk og advarsel.







Det er med beklagelse og i hast, at jeg skriver dette brev til Dem. Beklagelse, fordi en så lille misforståelse kunne føre til de følgende omstændigheder, og hast, for at De kan nå at få denne rapport, før De når at danne Dem en mening om sagen på baggrund af beskrivelserne i verdenspressen. Jeg er nemlig sikker på, at de vil dramatisere hele affæren unødigt.

Vi havde netop taget lods ombord, og dæksdrengen kom på broen efter at have sat lodsflaget i stedet for signalflag "G". Da det var første gang, han var til søs, havde han problemer med at rulle G-flaget sammen på den rigtige måde, og jeg gav mig derfor til at vise ham, hvorledes det skulle gøres. Under instruktionen sagde jeg på et vist tidspunkt, at han skulle lade gå. Fyren, som ellers er villig nok, er ikke for kvik, og jeg blev derfor nødt til at gentage ordren "lad gå" i en noget skarpere tone.

I det samme kom førstestyrmanden ud fra kortrummet. Idet han troede, at det var ankrene, jeg refererede til, gentog han ordren "lad gå" til trediestyrmanden, som befandt sig på bakken og straks lod bagbord anker gå.

Vi gik på det tidspunkt fremad med fuld manøvrefart, og det viste sig at være for meget for ankerspillets bremse. Hele den bagbord ankerkæde blev trukket ud "med rode", og jeg frygter, skaderne på kæderummet er ret omfattende.

Den bremsende virkning af det bagbord anker fik naturligvis skibet til at svinge, og vi drejede op imod en svingbro, som førte trafik over en biflod til floden her.

Svingbroens brofoged viste stor åndsnærværelse ved at åbne broen for mit skib, men uheldigvis tænkte han ikke på først at stoppe den kørende trafik. Resultatet var, at broen, idet den åbnede sig, sendte en Folkevogn, to cyklister samt en kvægtransportvogn ned på vort fordæk. Besætningen forsøger i øjeblikket at samle kvægtransportvognens indhold, så det atter kan blive anbragt i vognen. Så vidt jeg kan høre på skrigene, drejer det sig om svin.

I et forsøg på at stoppe vor fremdrift lod trediestyrmanden det styrbord anker gå, men desværre for sent til, at det kunne nytte. Ankeret faldt oven i brofogedens kontrolhus.

Umiddelbart efter at det bagbords anker var kastet, ringede jeg to gange "fuld bak" på maskintelegrafen, og jeg telefonerede personligt til maskinrummet for at beordre maximale omdrejninger. Jeg blev oplyst om, at flodvandets temperatur var 15 °C, og man spurgte, om der ville blive vist film ombord i aften. Mine efterfølgende bemærkninger ville ikke bidrage konstruktivt til denne rapport.

Indtil nu har jeg begrænset min rapport til aktiviteterne i skibets forreste del. Agter havde de deres egne problemer.

På det tidspunkt, hvor bagbord anker blev givet los, var andenstyrmanden i færd med at etablere forbindelse med en slæbebåd agter, og slæbetrossen var ved at blive firet ned til den.

Den pludselige bremsende effekt af vort anker medførte, at slæbebåden løb ind under hækken på vort skib. I det samme startede vor skrue, efter at jeg havde ringet "fuld bak". Resultatet var ret uheldigt, og kun andenstyrmandens resolutte fastgørelse af en trosse fra slæbebåden til vort skib forhindrede, at slæbebåden sank, inden besætningen var kommet fra borde.

Netop som vi lod det første anker gå, opstod der en strømafbrydelse i land. Den omstændighed, at vi passerede over et kabelfelt, kunne tyde på, at ankeret har ramt noget på flodbunden. Det er måske heldigt, at de højspændingsledninger, som blev revet ned af formasten, ikke var strømførende, muligvis fordi de var erstattet af et undervandskabel. Da det på grund af strømafbrydelsen var mørkt, er det umuligt at sige, hvad det var, højspændingsmasten ramte i faldet.

Jeg forbløffes altid over, hvorledes udlændinge reagerer i lettere kritiske situationer. Lodsen, for eksempel, sidder nu sammenkrøbet i et hjørne af min kahyt efter at have konsumeret en hel flaske gin på så kort tid, at det burde optages i Guinness Rekordbog. Han græmmer sig og græder. Slæbebådskaptajnen derimod reagerede meget voldsomt og måtte holdes tilbage med magt af vor steward, som nu har ham lagt i håndjern i skibets hospital. Han raser og kommer med de mest urimelige beskyldninger mod mig og min besætning.

Jeg vedlægger navne og adresser på førerne af køretøjerne på fordækket samt oplysninger om deres forsikringsselskaber. Trediestyrmanden samlede disse ting sammen efter hans noget forhastede evakuering fra bakken. Det skulle sætte Dem i stand til at rejse erstatningskrav for den skade, som køretøjerne har rettet på rækværket omkring forreste lastrum.

Jeg vil slutte denne foreløbige rapport, fordi jeg finder det svært at koncentrere mig, omgivet som jeg er af hylende sirenehorn og blinklys. Men det er trist at tænke på, at hvis dæksdrengen havde gjort sig klart, at det er unødvendigt at føre lodsflag efter mørkets frembrud, ville intet af alt dette være sket.

Skibets Kaptajn



Tjek også dette link, det gemmer både nogle sjove videoklip, og en masse spændende læsning om sejlerrelaterede emner.

http://janss.dk/sjov.php
Reply With Quote
  #2  
Gammel 21-10-2009, 21:43
goffy's Avatar
goffy goffy er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Jul 2008
Bopæl: varde
Indlæg: 2,762
Billeder: 74
en ulykke kommer sjældent alene, meen så mange er sgu godt klaret
__________________

Finmar 26 Cruiser (halvplaner)
Volvo 3,0GL med SX drev. 1,97:1
max fart 20 knob ved 4200 rpm. prop 15,5X15
sejler gennem de sidste 35 år
Reply With Quote
  #3  
Gammel 21-10-2009, 23:18
Campion 165(seb)'s Avatar
Campion 165(seb) Campion 165(seb) er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Oct 2008
Bopæl: Odenszeee
Indlæg: 913
Billeder: 14
Det er en total i orden historie.. Jeg var flad af grin da jeg læste den og så det hele klart for mig.
F*uk den er sjov..!
__________________
/ Seb

Nuværende båd:
Phantom 21/225 Optimax
Fletcher 199/150 Yamaha

Tidligere både:
RING 16/90 Yamaha
Fletcher 199/200 Merury
Mustang-Trekpoint/50 Suzuki
Fletcher 161/100 Mercury
Fletcher 160/100 Mercury
Fletcher 199/200 Mercury EFI
Campion Cortes 165/200 Mercury
Global 13"/50 Mercury
Selco 15"/35 Johnson, 50 Mercury
Reply With Quote
  #4  
Gammel 22-10-2009, 07:26
Strøyer's Avatar
Strøyer Strøyer er offline
?
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: nordjylland
Indlæg: 1,949
Billeder: 12
Herlig historie.
Det er en god start på dagen.
__________________
Coronet 31 aft cabin.
1975
Perkins ht6.354m 145 HK.
Fast skrueaksel.

Aquaquick 2,35m. RIB. 2009
M. styrepult.
Tohatsu 15 HK. 2-takt 2012

Tidligere båd.
Century Mirada 270 XL 1990
Volvo Penta 570A 275 HK.
Volvo Penta Dp290A.

Tidligere båd.
Fletcher arrowflyte bravo
Mercury 115hk. 6 cyl inline.
"tower of power"
Reply With Quote
  #5  
Gammel 22-10-2009, 07:42
lbk lbk er offline
Amfibiedyr
 
Tilmeldelsesdato: Sep 2008
Bopæl: Romdrup ved Aalborg
Indlæg: 211
Billeder: 6
go storie
__________________
Hilsen Leif
medejer af Bayliner 1950 Capri 1997, med Mercruiser 3,0 LX 1997 & Alpha One Gen 2 1997
Reply With Quote
  #6  
Gammel 22-10-2009, 10:30
Skibsbyggeren.'s Avatar
Skibsbyggeren. Skibsbyggeren. er offline
Kaptajn af eget skib
 
Tilmeldelsesdato: Dec 2008
Bopæl: Aalborg
Indlæg: 399
Billeder: 11
Man kan næsten se Stig Helmer fra "Amatører til søs" for sig, som den uheldige skipper!
Go`historie.
__________________
"Når faste aksler fungerer for Mærsk, så er det også godt nok til mig !"

Skibsbyggeren.

Albin 25
Albin AD 21 udskiftet til Solé Mini 32

Powles 36 Fly
2 x Ford Sabre C 212, som skrevet står, med faste aksler !
Valliant 250 RIB, 5 HK Mercury.

XPE 4950
Reply With Quote
  #7  
Gammel 22-10-2009, 16:51
Jess's Avatar
Jess Jess er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: Jægerspris
Indlæg: 977
Billeder: 6
Muphys law
__________________
www.jess.dk
Reply With Quote
Svar


Indlæg regelment
Du må ikke lave indlæg i nye emner
Du må ikke lave indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er On
Smilies er On
[IMG] kode er On
HTML kode er Off

Forum Jump

Similar Threads
Emne Emne forfatter Forum Svar Sidste indlæg
Nyt link med Mercruiser og mercury værkstedsmanualer ENN Vedligeholdelse/bundmaling/Reparation/Manualer 0 01-08-2009 15:54
SKAT link til statsafgift Manorwar Efterlysninger 2 29-04-2009 20:55

» Statistikker
Medlemmer: 120,981
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, ShkafyKupeMoskva2enuro
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 23:59.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden