Er der bundsi eller suger søvandspumpen vand ind igennem drevet ?
Som du beskriver det kunne det være en mulighed, at slangen fra drevet og ind igennem transomen måske har et lille "knæk" i en bestemt position på drevet, og ved planende båd, så bør drevet jo være tiltet op - derfor min formodning om, at slangen til vandindtaget kan være en fejlkilde.
Et "knæk" på slangen vil naturligt nok give reduceret vand til søvandspumpen.
En anden mulighed er også, at du - som jeg husker det - tit sejler i Varde Å, og uden at kende vandets tilstand der med alger, snadder osv., så kan det tænkes, at disse fragmenter måske har stoppet din oliekøler ( servo ), så vandet fra drevet via oliekøleren og frem til søvandspumpen er reduceret - så vil du også opleve det som reduceret vand til søvandspumpen.
Jeg har endnu ikke solgt en søvandspumpe til en Volvo Penta, men det betyder ikke, at din ikke kan være defekt. Jeg ville blot undersøge én af to ovenstående muligheder før jeg købte en ny søvandspumpe, hvis ikke du allerede har gjort det..