Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Generelt > Generelle spørgsmål

Generelle spørgsmål Fyr løs

» Online brugere: 850
0 medlemmer og 850 gæster
No Medlemmer online
Fleste brugere online var 2,196, 06-09-2024 at 19:51.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Svar
 
Emne værktøjer Visning af emner
  #1  
Gammel 24-07-2015, 11:24
Morten Venzel
Gæst
 
Indlæg: n/a
Mangler tophastighed

Hej, jeg har en Bornett 19” monteret med en Mercury 225 OptiMax, som jeg mener burde kunne sejle noget hurtigere end de 47/55/86 kn/miles-h/km-t som den kan præsterer pt.
Forrige ejer, har med en ældre 200 hk Mercury, fået båden til at sejle tæt på 60/70/109 kn/miles-h/km-t.

Båden er en kopi af Fletcher 19”, OptiMax motoren er med XL- ben, og motormonteringshøjden er 3 cm under bundlinjen, målt fra kavalitionspladen. Monteringshøjden burde efter sigende, have været 3 cm over bundlinjen! Det vil sige, at monteringshøjden er ca. 6 cm for lav, i forhold til det den nok burde have været.

Spørgsmålet er nu, kan de 6 cm gøre så meget? Eller vil det kunne afhjælpes på andre måder. For at flytte motoren yderligere op, kræver det en elevator eller noget tilsvarende, da den er monteret i de nederste huller nu.

Jeg har vedhæftet lidt billeder af båd og motor.

Propellen som sidder på nu, er en firebladet Mercury Offshore 48-825902A46 21P. Gasspjæld og andre parametre som kan justeres på motoren, er justeret jf. de af fabrikanten oplyste mål/tolerancer. Motoren går efter min mening som den skal i alle omdrejningsområder, og virker i øvrigt sund og rask, og er meget startvillig. Fabrikanten oplyser at max. omdr./min. bør være i området 5500-5750. Ved fuld fart, opnår jeg dog kun 5300-5400 omdr./min.

Nogle gode ideer?
Mvh. Morten.
Attached Images
File Type: jpg PICT1998.JPG (2.05 MB, 12 views)
File Type: jpg PICT2000.JPG (1.38 MB, 20 views)
File Type: jpg PICT2001.JPG (1.38 MB, 15 views)
File Type: jpg PICT2002.JPG (1.57 MB, 14 views)
Reply With Quote
  #2  
Gammel 24-07-2015, 12:44
MartinN's Avatar
MartinN MartinN er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Aug 2008
Bopæl: Odense
Indlæg: 1,377
Billeder: 102
Hej Morten,

Velkommen til Fenderen.

Din monteringshøjde af motoren er bestemt ikke optimal, og har stor indflydelse på både motorens omdrejninger og den generelle performance af hele dit setup. 3-5 cm over bunden burde være den korrekte indstilling uden du får problemer med dit vandtryk. Har du Low water pickup i gearkassen, altså 4 huller forrest på "torpedoen"?

Det er desværre ikke uden udfordringer at hæve motoren yderligere, en lift kan være løsningen, men du vil stresse dit agterspejl meget, så en forstærkning af en art vil være en god idé.

Brugeren LarsH har gjort det på sin båd med stor succes. Han har lavet en rigtig god løsning til sin båd, der burde være nogle billeder i galleriet af det, ellers melder han sig nok i tråden. Han har desuden stor viden fra mange års erfaring med bådrace, optimering af setup osv.

Du skriver at motoren er justeret som den skal, men ved du om du reelt kan opnå max rpm = 5750?

Din 21" OffShore propel er også kendt under navnet VenSura, og du burde kunne trække den i begrænseren uden problemer. Det kan tyde på at du ikke kan opnå de 5750 omdrejninger pga. forkerte justerede gasspjæld eller forkert justerede stilleskruer på gasarmen. Der er faktisk ikke ret mange steder man manuelt kan justere en Optimax, da den er styret meget ved luftmængden via PCM. Til gengæld er den meget kritisk med at få netop de korrekte mængder brændstof og luft.

Vent med at justere på motorhøjden indtil du har udelukket at din motor performer som den skal.

Jeg vil anbefale dig at starte med at sikre du kan opnå de 5750 omdrejninger ved at sætte en mindre propel på, omkring 17"

Dernæst foretag en korrekt udført kompressionstest (eller endnu bedre en "Leak Down" test)

-Et fuldt opladet start batteri (som passer til motorens ampere-forbrug CCA)
-Motor opvarmet til driftstemperatur
-Kill switch OFF
-Alle tændrør Fjernet
-Tændkabler tilsluttet tændrørstester (eller jordet som en ekstra sikkerhedsforanstaltning)
-Gasspjæld åbnet til max gas (WOT)
-Vand tilføres motoren under tørning af motor (aht. vandpumpe)

Indsæt kompressionsmåler i 1. tændrørsåbning, tørn motoren indtil trykket ikke længere stiger. Foretag aflæsning.

Gentag ovenstående trin for hver cylinder.

Det vigtigste er, at alle cylindre ligger ens, dvs. max udsving i måling på 15% i mellem højest og lavest måling.

Meld tilbage i tråden med dine målinger, så tager vi den derfra.
__________________
/Martin

En dårlig sejltur er altid bedre end en god dag på arbejde ...

_______________________________________
Askeladden 565 Wasper - 225 HK Optimax

Once you go black - you'll never go back !!
_______________________________________

Sidst redigeret af MartinN; 24-07-2015 kl. 16:06.
Reply With Quote
  #3  
Gammel 24-07-2015, 18:34
Lars T's Avatar
Lars T Lars T er offline
VIP medlem :-)
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: Roskilde
Indlæg: 3,844
Billeder: 182
Hej Morten

Jeg har haft fuldstændig samme problemer med min gamle båd, og hvis du er på jagt efter topfart er motoren/benet dit første problem. Du skal finde en motor eller et 20" ben. Dit setup bliver aldrig optimalt. Hæver du din eksisterende motor, kommer tyngdepunktet så højt op, at båden vil chinewalke (rulle fra side til side).

Den gamle ejers 200hk med 20"ben er desværre en bedre løsning.

Kender du iøvrigt gearing på din nuværende gear? Motoren burde snildt kunne hive den der lille propel rundt :-)

PS - da din ikke har low water pick i huset, bør du få monteret et vandttryksmanometer som viser hvor meget tryk der er på kølevandet.
__________________
Lars T
______________________________
Smid mig en PM hvis du har brug for en hånd med vinterkonserveringen..
Reply With Quote
  #4  
Gammel 26-07-2015, 13:55
Morten Venzel
Gæst
 
Indlæg: n/a
Hej Martin og Lars.

Der er de fire huller forrest i hælen på motoren. Da vejret ikke har været til det, har jeg faktisk ikke fået testet konsekvensen af justeringen af gasspjældet endnu. Målet på spjældet skal være 0,25 mm. fra anslag, hvilket det er nu. Jeg vil mene at det var ca. 1-2 mm ude af justering.

Problemet med at båden ruller fra side til side, havde jeg faktisk sidste år, der var motoren sat i de øverste monteringshuller. Dette problem forsvandt faktisk da motoren blev hævet det den kunne, desværre bare ikke til den optimale højde.

Jeg begynder at tro mere og mere på at monteringshøjden nok er problemet. Måske er det ikke nogen dum idé at se om man kan bytte sig til en motor med kortere ben. Jeg kan godt følge at tyngdepunktet vil ændre sig, når vægten fra motoren flyttes op med yderligere 6-8 cm.

Når jeg har testet resultatet af gasspjældsjusteringen, vil jeg forsøge at låne en mindre propel for at teste max- omdr. som Martin foreslår. Her efter må jeg så beslutte om jeg er ude i at bytte motor eller hæve den nuværende yderligere.

Tak for Jeres indlæg, jeg vender som sagt tilbage.
Reply With Quote
  #5  
Gammel 26-07-2015, 14:18
Torben E Torben E er offline
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2014
Bopæl: hs
Indlæg: 1
Jeg synes ikke det lyder til at motoren levere fuld effekt. En. 21p er en ret lille stigning på den motof.
den burde tage begrænseren næsten med det samme. Kender du gearingen i benet?
Reply With Quote
  #6  
Gammel 26-07-2015, 16:26
LarsH LarsH er offline
Gast
 
Tilmeldelsesdato: Jul 2009
Bopæl: Sjælland
Indlæg: 287
Billeder: 5
Hvis motoren yder det den skal, er det et spørgsmål om motorhøjde, propel og setback for at få den mere stabil ved høj fart.

Det med at tyngdepunktet bliver for højt med en XL (25") motor kan jeg sagtens se det teoretiske i, men har bevist at det praktisk kan lade sig gøre, særdeles stabilt og er derfor ikke enig.
Se evt. videoen her, farten er ca. 55 kn og båden er ganske rolig :



Hvis din motor er ok, kan det sagtens lade sig gøre at få den over 60 kn, det koster bare en række 1000-lapper
__________________
LarsH
Reply With Quote
  #7  
Gammel 26-07-2015, 22:41
BrianL BrianL er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Oct 2008
Bopæl: Næstved
Indlæg: 668
Den båd kender jeg.

Første ejer var ejeren af AB Bådproduktion som stod for produktionen (nuværende ejer af AB marine) i Næstved.

Anden ejer var en af min gode venner. Han købte den i 1987 med en 200 HK Mercury. Den sejlede med en 22" Chopper propel.

I 1989 lærte jeg min gode ven at kende da jeg købte en Bornett 17 og monterede en ny 200 HK Mercury (årgang 1988 med de nye topstykker). Jeg sejlede med en 24" Chopper og sejlede hurtigere end min vens Bornett 19.

Så senere blev der monteret en brugt Mercury 220 Laser årgang 1988 på din Bornett 19. Den blev monteret i de øverste huller med en 26" Chopper. Den lavede en flot vandsøjle efter båden, men den sejlede ikke hurtigere end min. Trykloggen på Bornett 19 viste omkring 70 MPH ved tophastighed, mens min kun viste 66 MPH (selvom jeg kunne følge med). Ved ikke hvor hurtigt vi rent faktisk sejlede da vi ikke havde GPS.

Min ven solgte den til en anden fælles ven, som monterede en Mercury 2.4 EFI Bridgeport han allerede havde. Den blev monteret på en justerbar transom jack og sejlede med en 22" Chopper propel (den kunne tage rigtig mange omdrejninger). Den sejlede rigtig godt og motoren larmede helt vildt. Jeg har siddet på bagsædet fra Næstved til Femø og retur uden at miste hørelsen , men det var næsten umuligt at tale sammen.

Senere blev båden solgt til en vi kendte som fik en 60 HK Evinrude monteret og den blev brugt som familiebåd.

Kort tid efter blev den igen handlet til en anden (ved hvem de er) og de havde den i en del år. På et tidspunkt fik de monteret en Mercury 150 Optimax til erstatning for Evinruden.

Så solgte de den på et tidspunkt og jeg ved ikke hvad der blev af den, så det er lidt sjovt at se at den stadig bruges.

Desværre havde vi jo ikke GPS den gang så det er lidt svært at sige hvor stærkt de præcist sejlede. I 1994 fik jeg monteret en Yamaha 200 Pro-V på min Bornett 17 og den sejlede 120 km/t målt med Yamahas digitale tryklog og tog 6000 RPM målt med den digitale omdrejningstæller med en 25" Yamaha Pro propel. Det var et meget vildt og sjovt setup.

Min Bornett 17 var en kopi af Fletchers 17 fods. Men din Bornett 19 er kun inspireret af Fletcher. Det vil jeg ikke kalde en kopi.

Fordelen ved din Bornett 19 er at den har et meget stærkt agterspejl. Jeg ved ikke hvordan det har det i dag ? Men dengang så det rigtig godt ud. Væsentlig bedre konstruktion end på Fletcher/Bornett 17.

Selvom du har et 25" ben havde jeg forventet at du kunne sejle hurtigere.

Med en 225 HK Optimax burde du kunne sejle rigtig stækt med det rigtige setup hvis motoren yder det den skal.

Sidst redigeret af BrianL; 26-07-2015 kl. 22:47.
Reply With Quote
  #8  
Gammel 27-07-2015, 13:46
Morten Venzel
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citér:
Originally Posted by Torben E Se indlæg
Jeg synes ikke det lyder til at motoren levere fuld effekt. En. 21p er en ret lille stigning på den motof.
den burde tage begrænseren næsten med det samme. Kender du gearingen i benet?
Hej Torben.

Hvordan finder jeg ud af hvad gearingen er? er det en del af S/N eller?

Mvh. Morten.
Reply With Quote
  #9  
Gammel 27-07-2015, 13:51
Morten Venzel
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citér:
Originally Posted by LarsH Se indlæg
Hvis motoren yder det den skal, er det et spørgsmål om motorhøjde, propel og setback for at få den mere stabil ved høj fart.

Det med at tyngdepunktet bliver for højt med en XL (25") motor kan jeg sagtens se det teoretiske i, men har bevist at det praktisk kan lade sig gøre, særdeles stabilt og er derfor ikke enig.
Se evt. videoen her, farten er ca. 55 kn og båden er ganske rolig :



Hvis din motor er ok, kan det sagtens lade sig gøre at få den over 60 kn, det koster bare en række 1000-lapper
Hej Lars.

Jeg er lidt glad for at du mener at XL- benet godt burde kunne bruges på min båd. Det gør da ihvertfald at jeg vil lede efter andre løsninger end en anden motor med kortere ben i første omgang. Fin video i øvrigt :-) det ser rigtig sjovt ud.
Reply With Quote
  #10  
Gammel 27-07-2015, 14:21
Morten Venzel
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citér:
Originally Posted by BrianL Se indlæg
Den båd kender jeg.

Første ejer var ejeren af AB Bådproduktion som stod for produktionen (nuværende ejer af AB marine) i Næstved.

Anden ejer var en af min gode venner. Han købte den i 1987 med en 200 HK Mercury. Den sejlede med en 22" Chopper propel.

I 1989 lærte jeg min gode ven at kende da jeg købte en Bornett 17 og monterede en ny 200 HK Mercury (årgang 1988 med de nye topstykker). Jeg sejlede med en 24" Chopper og sejlede hurtigere end min vens Bornett 19.

Så senere blev der monteret en brugt Mercury 220 Laser årgang 1988 på din Bornett 19. Den blev monteret i de øverste huller med en 26" Chopper. Den lavede en flot vandsøjle efter båden, men den sejlede ikke hurtigere end min. Trykloggen på Bornett 19 viste omkring 70 MPH ved tophastighed, mens min kun viste 66 MPH (selvom jeg kunne følge med). Ved ikke hvor hurtigt vi rent faktisk sejlede da vi ikke havde GPS.

Min ven solgte den til en anden fælles ven, som monterede en Mercury 2.4 EFI Bridgeport han allerede havde. Den blev monteret på en justerbar transom jack og sejlede med en 22" Chopper propel (den kunne tage rigtig mange omdrejninger). Den sejlede rigtig godt og motoren larmede helt vildt. Jeg har siddet på bagsædet fra Næstved til Femø og retur uden at miste hørelsen , men det var næsten umuligt at tale sammen.

Senere blev båden solgt til en vi kendte som fik en 60 HK Evinrude monteret og den blev brugt som familiebåd.

Kort tid efter blev den igen handlet til en anden (ved hvem de er) og de havde den i en del år. På et tidspunkt fik de monteret en Mercury 150 Optimax til erstatning for Evinruden.

Så solgte de den på et tidspunkt og jeg ved ikke hvad der blev af den, så det er lidt sjovt at se at den stadig bruges.

Desværre havde vi jo ikke GPS den gang så det er lidt svært at sige hvor stærkt de præcist sejlede. I 1994 fik jeg monteret en Yamaha 200 Pro-V på min Bornett 17 og den sejlede 120 km/t målt med Yamahas digitale tryklog og tog 6000 RPM målt med den digitale omdrejningstæller med en 25" Yamaha Pro propel. Det var et meget vildt og sjovt setup.

Min Bornett 17 var en kopi af Fletchers 17 fods. Men din Bornett 19 er kun inspireret af Fletcher. Det vil jeg ikke kalde en kopi.

Fordelen ved din Bornett 19 er at den har et meget stærkt agterspejl. Jeg ved ikke hvordan det har det i dag ? Men dengang så det rigtig godt ud. Væsentlig bedre konstruktion end på Fletcher/Bornett 17.

Selvom du har et 25" ben havde jeg forventet at du kunne sejle hurtigere.

Med en 225 HK Optimax burde du kunne sejle rigtig stækt med det rigtige setup hvis motoren yder det den skal.
Hej Brian.

Interessant historie :-) det er sku lidt sjovt at høre at du kender båden så godt.

Jeg kan se på det som de fleste skriver, at det måske i første omgang er motorkraften jeg skal koncentrere mig omkring. Nu har jeg som sagt ikke fået testet resultatet af min gasspældsjustering endnu. Når det er gjort, og hvis der stadig ikke er forbedring at mærke, så er det nok den kompressionstest som Martin foreslog jeg vil prøve næstefter. Jeg har dog bemærket at der er en del sod indvendigt i skruen, hvor udstødningsgassen kommer ud. Jeg ved ikke hvor meget der er normalt for en OptiMax, men hvad jeg kan huske fra min gamle båd med en Mercury 80, så ser det altså ud til at der måske godt kan være tegn på dårlig forbrænding. Hved man hvordan, eller hvem der kan teste blandingsforholdet af luft/benzin og olie? Umiddelbart er det vel motorstyringen der burde klare dette selv!

Så har jeg faktisk snakket lidt med Arrild som har bygget båden, og han er ikke bange for belastningen af agterspejlet med en OptiMax 225. Dog mener han at man skal overveje hvordan man vil hæve motoren yderligere, for ikke at få unøddigt meget vægt bagud.

Jeg havde forestillet mig at lave en 15 mm. rustfast plade, monteret i agterspejlets huller. Herefter ville jeg lave gevindhuller til montering af motoren i pladen. Men, sådan en plade vil nok komme til at veje omkring de 50 kg., og det er jo en del vægt at have hængende i den gale ende af båden.

Derfor, tænker jeg at en elevator nok er en vægtmæssigt lettere løsning, men formegentligt også noget dyrere. Måske er der nogen som kender nogen der har noget brugt til salg?

Mange tak for det gode indlæg.

Mvh. Morten.
Reply With Quote
  #11  
Gammel 27-07-2015, 19:57
LarsH LarsH er offline
Gast
 
Tilmeldelsesdato: Jul 2009
Bopæl: Sjælland
Indlæg: 287
Billeder: 5
Citér:
Originally Posted by Morten Venzel Se indlæg

Så har jeg faktisk snakket lidt med Arrild som har bygget båden, og han er ikke bange for belastningen af agterspejlet med en OptiMax 225. Dog mener han at man skal overveje hvordan man vil hæve motoren yderligere, for ikke at få unøddigt meget vægt bagud.

Jeg havde forestillet mig at lave en 15 mm. rustfast plade, monteret i agterspejlets huller. Herefter ville jeg lave gevindhuller til montering af motoren i pladen. Men, sådan en plade vil nok komme til at veje omkring de 50 kg., og det er jo en del vægt at have hængende i den gale ende af båden.

Derfor, tænker jeg at en elevator nok er en vægtmæssigt lettere løsning, men formegentligt også noget dyrere. Måske er der nogen som kender nogen der har noget brugt til salg?

Mange tak for det gode indlæg.

Mvh. Morten.
Hej Morten

Har en kammerat der har en brugt jack-plate, kombi lift-setback, den kan købes for 500,-, så opnår du det ønskede og den vejer ca 10 kg.

Propeller til test ville jeg nok også kunne finde :-)

__________________
LarsH
Reply With Quote
  #12  
Gammel 28-07-2015, 19:44
Kim's Avatar
Kim Kim er offline
Kaptajn af eget skib
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: MidtSj
Indlæg: 474
Billeder: 57
Thumbs up God historie Brian

Jeg kan husk vi var med vores ven i Svendborg og få monteret den Mercury 220 Laser.Jeg var med mekanikeren ude og teste på Svendborgsund,på et tidspunkt overgav jeg mig og svarede JA til at den sejlede hurtigere en før, da turen blev vildere og vildere ,våde blev vi også .
Det var ikke bådens skyld den sejler fint,men kunne havde behov for en bedre styring.
__________________
Hilsen Kim
MerCruiser 350mag.mpi .. med cool fuel gen.3 nu på 3.lavtrykspumpe
Yamaha v8 drev
Reply With Quote
  #13  
Gammel 28-07-2015, 20:10
MartinN's Avatar
MartinN MartinN er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Aug 2008
Bopæl: Odense
Indlæg: 1,377
Billeder: 102
Morten,

Hvad måler du dine omdrejninger med?
Smart Craft eller analoge instrumenter?

Mht. din gearkasse er det højst sansynligt en standard Fleet Master med gearing 1.75. Den hurtigste måde at kontrollere det på er, at skrue tændrørerne ud og dreje svinghjulet 10 omgang, og så se hvor mange gange propellen har roteret. HUSK at slå tændingen fra.

Hvis det er en standard gearing vil en 24-25" stigning nok være mere passende.
__________________
/Martin

En dårlig sejltur er altid bedre end en god dag på arbejde ...

_______________________________________
Askeladden 565 Wasper - 225 HK Optimax

Once you go black - you'll never go back !!
_______________________________________
Reply With Quote
  #14  
Gammel 28-07-2015, 22:39
BrianL BrianL er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Oct 2008
Bopæl: Næstved
Indlæg: 668
Citér:
Originally Posted by MartinN Se indlæg
Hvis det er en standard gearing vil en 24-25" stigning nok være mere passende.
Den burde kunne trække en 25" propel med 1.75:1 gearudveksling uden problemer.

Jeg sejlede med en 25" Tempest propel på min Fletcher 19 model årgang 1997 (nyere model Fletcher som er noget tungere end Bornett 19) med en 225 HK Optimax årgang 1999 med standard 1.75:1 gearudveksling.

Mit gæt er også at du skal bruge en 3 bladet propel så du kan få lidt løft i forenden (stævnen)
Reply With Quote
  #15  
Gammel 28-07-2015, 22:49
BrianL BrianL er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Oct 2008
Bopæl: Næstved
Indlæg: 668
Citér:
Originally Posted by Kim Se indlæg
Jeg kan husk vi var med vores ven i Svendborg og få monteret den Mercury 220 Laser.Jeg var med mekanikeren ude og teste på Svendborgsund,på et tidspunkt overgav jeg mig og svarede JA til at den sejlede hurtigere en før, da turen blev vildere og vildere ,våde blev vi også .
Det var ikke bådens skyld den sejler fint,men kunne havde behov for en bedre styring.
Jeg husker også den tur til Leif Larsen Marine

Giver dig ret i at styringen ikke var optimal på den Bornett 19. Den var meget tung (næsten umulig at dreje til den ene side) at dreje med fuld trim med den maksimalt hævede Laser 220 HK.
En gang var vores fælles ven ved at sejle ind i mig under fuldgas sejlads, fordi han ikke kunne dreje (og jeg vidste ikke at han havde det problem i så udtalt grad), men jeg flyttede mig så der skete heldigvis intet.

I min Bornett 17 fik jeg monteret dobbelt tandstangs kabel styring så der ikke var noget slør, og den var samtidig nem at dreje, så det var relativt nemt (med lidt øvelse) at styre chine walk. Havde jeg ikke monteret den styring, kunne jeg sikkert ikke have styret den med Yamaha'en og den voldsomme Pro propel. Mercury'en med Chopper var meget lettere at styre da den ikke gav så meget løft.

Hvilken styring er der i Bornett'en nu ?
Reply With Quote
  #16  
Gammel 28-07-2015, 22:57
BrianL BrianL er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Oct 2008
Bopæl: Næstved
Indlæg: 668
Citér:
Originally Posted by Morten Venzel Se indlæg
Hej Brian.

Interessant historie :-) det er sku lidt sjovt at høre at du kender båden så godt.

Jeg kan se på det som de fleste skriver, at det måske i første omgang er motorkraften jeg skal koncentrere mig omkring. Nu har jeg som sagt ikke fået testet resultatet af min gasspældsjustering endnu. Når det er gjort, og hvis der stadig ikke er forbedring at mærke, så er det nok den kompressionstest som Martin foreslog jeg vil prøve næstefter. Jeg har dog bemærket at der er en del sod indvendigt i skruen, hvor udstødningsgassen kommer ud. Jeg ved ikke hvor meget der er normalt for en OptiMax, men hvad jeg kan huske fra min gamle båd med en Mercury 80, så ser det altså ud til at der måske godt kan være tegn på dårlig forbrænding. Hved man hvordan, eller hvem der kan teste blandingsforholdet af luft/benzin og olie? Umiddelbart er det vel motorstyringen der burde klare dette selv!

Så har jeg faktisk snakket lidt med Arrild som har bygget båden, og han er ikke bange for belastningen af agterspejlet med en OptiMax 225. Dog mener han at man skal overveje hvordan man vil hæve motoren yderligere, for ikke at få unøddigt meget vægt bagud.

Jeg havde forestillet mig at lave en 15 mm. rustfast plade, monteret i agterspejlets huller. Herefter ville jeg lave gevindhuller til montering af motoren i pladen. Men, sådan en plade vil nok komme til at veje omkring de 50 kg., og det er jo en del vægt at have hængende i den gale ende af båden.

Derfor, tænker jeg at en elevator nok er en vægtmæssigt lettere løsning, men formegentligt også noget dyrere. Måske er der nogen som kender nogen der har noget brugt til salg?

Mange tak for det gode indlæg.

Mvh. Morten.
Det var så lidt Morten.

Vedrørende soden i propellen det gjorde min Optimax 225 også. Det undrede mig noget eftersom man ellers ikke så noget røg fra den.

Hvad oplever i andre med 225 Optimax ?
Reply With Quote
  #17  
Gammel 29-07-2015, 00:15
MartinN's Avatar
MartinN MartinN er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Aug 2008
Bopæl: Odense
Indlæg: 1,377
Billeder: 102
Citér:
Originally Posted by BrianL Se indlæg
Vedrørende soden i propellen det gjorde min Optimax 225 også. Det undrede mig noget eftersom man ellers ikke så noget røg fra den.

Hvad oplever i andre med 225 Optimax ?
Der bør ikke været ret meget sod, men helt undgåes kan det ikke.

Lige nu er der ikke en optimal forbrænding pga. den manglende ydelse, så ekstra sodning vil ikke være unaturligt. Hvordan ser tændrørene ud og hvornår er de sidst skiftet?

Hvis motoren har gået ekstremt meget i tomgang, er der også mulighed for at den er tilstoppet i udstødningen. Der er en masse huller som kan stoppe til. Nogle af dem kan i øvrigt lige anes hvis man kigger op i underbenet med en lygte når gearkassen er afmonteret. Det er også værd at tjekke.

Hvordan går den i tomgang? - går den 100% rent uden at tabe tændingen enkelte gange? - det kan være rigtig svært at se/høre.

Nogle Optimax'er har haft problemer med foringer der går løs og roterer, så portene blokeres. Det resultater i manglende ydelse - specielt på toppen.
__________________
/Martin

En dårlig sejltur er altid bedre end en god dag på arbejde ...

_______________________________________
Askeladden 565 Wasper - 225 HK Optimax

Once you go black - you'll never go back !!
_______________________________________

Sidst redigeret af MartinN; 29-07-2015 kl. 00:29.
Reply With Quote
  #18  
Gammel 18-09-2015, 14:55
MartinN's Avatar
MartinN MartinN er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Aug 2008
Bopæl: Odense
Indlæg: 1,377
Billeder: 102
Er du kommet videre med projektet Morten?
__________________
/Martin

En dårlig sejltur er altid bedre end en god dag på arbejde ...

_______________________________________
Askeladden 565 Wasper - 225 HK Optimax

Once you go black - you'll never go back !!
_______________________________________
Reply With Quote
Svar


Indlæg regelment
Du må ikke lave indlæg i nye emner
Du må ikke lave indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er On
Smilies er On
[IMG] kode er On
HTML kode er Off

Forum Jump

» Statistikker
Medlemmer: 121,092
Emner: 5,114
Indlæg: 47,921
Velkommen til vores nyeste medlem, Williamtrarf
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 07:08.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden