God service og gode venner.
Da vi fik søsat vores båd i slutningen af Maj, Ramte kranføreren desværre det ene skrublad rimelig hårdt under udsætningen. Der var (næsten) ikke til at se noget på skruen eller akselen men der blev taget nogen billeder og udførligt skrevet på kvitteringen fra vognmanden om hændelsen.
Vi har så ikke sejlet ret meget i forsommeren, men på en aftentur begyndte båden lige pludselig at ryste ganske voldsomt og vi måtte humpe i havn i stort set tomgang.
En dykker kunne konstatere at der var faldet et skrueblad af, hvilket udløste rystelserne.
Forsikringsselskabet bad om at vi fik slæbt båden på land og ved gennemsynet fremviste jeg kvittering og billeder fra søsætningen. -Et opkald til vognmanden fra forsikringsmanden bekræftede hændelsen.
Båden kom på værft og det viste sig at der var dele der var ikke sådan lige af skaffe. og da jeg alligevel ville have noget lavet om i motorrummet m.m. står den faktisk stadigvæk på bedding.
Det kunne jo blive en trist sejlersommer, men så kom der en god ven og fortalte at han skulle på job i udlandet i 3 sommermåneder og om ikke jeg så ville låne/leje hans båd så den da i det mindste blev brugt i stedet for bar at ligge og suge ruer til sig.
Vi har virkelig brugt hans tilbud til både aften og dagsture samt en tur til Juelsminde til havnefest - vejret har så været ganske blæsende Ons-Tors-Fredag men vi sejlede tidligt Lørdag morgen i et stræk til Hals, hvor vi sejler ud fra, når vi skal Limfjorden rundt med en Norsk flotille af lystbåde i uge 30-31.
Se, som i alle gode eventyr blev det alligevel en god sommer
|