Så kom dagen, hvor jeg modtog vareprøver af en elektrisk drevstander til brug i ifb. med reparation af drev - det ser hammer godt ud.
Den ene model kører 8 mm/sek., og kan løfte 300 kg, hvor den anden kører dobbelt så hurtigt og løfter det halve.
Søjlerne er produceret af Phoenix Mecano Schweiz - "State of the art" indenfor lineær aktuatorteknologi.
Elektronikken er i standard udgave, men jeg har en 36VA transformer - den nuværende er 24VA - der kan sætte hastigheden gevaldigt i vejret. Dog skal man ikke overbelaste motoren i søjlen, hvis der monteres en større transformer - snekkehjulet vil "raspes" i stykker på rekordtid.
Der er indbyggede endestopskontakter i søjlerne, så spindelmøtrikken ikke løber løbsk...
Nu skal der smedes et understel, så søjlen kan vises til næste træf på fenderen.dk.....
Jeg lægger billeder ind af det færdige resultat - jeg glæder mig...