Så skete det igen. Et par spontane SMS'er og hurtige beslutninger fik stablet et mini Fenderen-træf på benene. Fletcher14, Excalibur og Ibber og matroser mødtes to timer efter til søsætning i Kastrup, hvor vejret var sol, mild vind og simpelthen bare skønt. Der var da også smil på læberne hos de anløbende speedbåde. Vi lagde fra Kastrup kl 14 - og de henholdsvis 3-, 4- og 8-cylindrede motorer fik godt med gas - og afsted var vi i høj fart op gennem Kongedybet på Øresund i bedste Poker Run stil. Jeg satte i den forbindelse ny hastighedsrekord med hele 91,3 km/t på GPS'en. Vi lagde til ved Langelinie Kaj til kaffe og is - inden resten af dagen blev brugt på cruising, anløb til den lille havn ved Fisketorvet og wake jumping. Hele dagen var præget af sol og lækkert vejr, selvom enkelte byer havde regn. Tak til disse byer, der tog fra, så vi andre kunne nyde det. Der blev taget billeder og lavet video. Her er nogle udvalgte. I den håndholdte dogme-video er Kongedybets aggressive kamera-vindstøj erstattet med et tilfældigt YouTube-musiknummer. Det anbefales, at slukke - og tiltænke sig lyden af en 4-cylindret ved 3.000 omdrejninger. Alle billeder og film er tilgængeligt ved henvendelse.
http://www.youtube.com/watch?v=dBAVtE5BANk
Det var i øvrigt Fletcher'ens 14. togt i sæsonen. 2010's 13 togter er dermed overgået. Og mon ikke, der bliver flere togter i år? Der er i hvert fald en stående aftale med KS1 når han får maskinen startet op.