Jeg er egentlig fuldstændig inhabil i denne sag, har haft Draco om ørene siden 1981
og skal ikke have andet (udover en vandskibåd)
Men sådan lige i forbifarten ser båden ud, som man nogenlunde kan forvente, af en båd i den alder.
Et par billeder inde i båden, vil være fint.
Den model 2000 HT der, er der ikke ret mange af. Forskellen på denne og de andre, er motorrummet. På denne, er det nærmest helt isoleret fra resten af båden, man skal ned igennem et hul på "agterdækket" for at kommen ned til motoren.
På de andre går agterbænken hen over motoren, det giver en del mere plads i båden.
Om den her løsning giver mindre motorstøj, ved jeg ikke.
En renoveret motor er et +. Men men, nyrenoveret, det kan gradbøjes. Nogle kvitteringer på hvad der er lavet, skal på bordet.
B20'eren gør ikke båden til en raket. Sejler du alene går det fint, men skal der et par stykker med, springer den ikke sådan lige op og planer, når håndtaget trykkes i bund.
Se efter fugtskader på træværket inde i båden. Ruderne er af og til utætte på de ældre både.
Prisen er umiddelbart ok. Man skal ikke mange år tilbage, før det var umuligt at finde en 2000, uanset model, til under 50000.- uanset hvor ringe den var.