Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Generelt > Generelle spørgsmål

Generelle spørgsmål Fyr løs

» Online brugere: 799
1 medlemmer og 798 gæster
BerryNep
Fleste brugere online var 2,196, 06-09-2024 at 19:51.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Luk tråd
 
Emne værktøjer Visning af emner
  #1  
Gammel 12-10-2008, 18:15
Lars T's Avatar
Lars T Lars T er offline
VIP medlem :-)
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: Roskilde
Indlæg: 3,844
Billeder: 182
Bådkøbsguide

Hen kommer en lille guide til køb af båd.
Hvis du følge den og har lidt naturlig skepsis kan det ikke gå helt galt.

Før prøveturen:

1. Tjek sæder for fugt og de bør sidde godt fast og ikke rokke sig ret meget når man sætter sig i dem.

2. Såfremt der er gulvtæppe i båden, bør du undersøge om det er alm. gulvtæppe som bruges i et hus eller et "ægte" marinegulvtæppe. Et marinegulvtæppe har den fordel at det tører hurtigere såfremt det bliver vådt.

3. Se efter om batterierne er i god stand uden for meget ir omkring polerne. De skal desuden være sat forsvarligt fast.

4. Undersøg om alle elektriske systemer virker. Det er en god ide at tjekke om selve panelet med kontakterne er i god stand indeni. Dette kan ofte skrues løs i løbet af et par minutter.

5. Undersøg om gashåndtag, trim og styring/ rat fungerer korrekt.

6. Åbn alle luger, låger osv for at checke at de er i OK stand.

7. Undersøg om alle instrumenter fungerer (tankmåler, trimmåler, osv)

8. Undersøg om båden lugter af brændstof.

9. Sørg for at undersøge båden i ordentligt lys, hvor alle detaljer kan ses. Det er vigtigt at tjekke for ridser og om der er dybere huller i båden. Ligger båden i vandet bør du bede om en mulighed for at se den på land.

10. Tjek at alle gennemføringer som går igennem skroget sidder fast og er 100% tætte.

11. Tjek evt. trailer at alle lygter samt bremser virker.

Prøveturen:

1. Tjek oliestanden.

2. Sørg for at motoren er helt kold inden den startes, kun hvis den er det vil du kunne se om den kunne have problemer med at starte.

3. Lyt efter mislyder når den startes op og når den kører i tomgang.

4. Lad den varme op, og tjek at autochokeren/ECU'en sænker omdrejningerne

5. Virker powertrim og styringen efter hensigten? Det må ikke gå trægt.

6. Går den godt/problemfrit i gear? Husk der her er markant forskel på Volvo, OMC og Mercruiser drev.

7. Tager motor ubesværet omdrejninger - kommer båden op og plane hvis det er en planende bådtype.

8. Tager den gassen godt nok? "drukner den" når der gives fuld gas?

9. Husk at prøve den i bak.

10. Undersøg igen at ALLE elektriske instrumenter og udstyr virker - virker de ikke noter det ned.


OG til sidst, er du det mindste i tvivl så tak pænt nej til handlen.!! Du kan ikke presses til en handel, og hvis den lyder for god til at være sand - ja så er handlen højst sandsynligt en dårlig ide.


Vi har udfærdiget 3 kontrakter som kan anvendes i forbindelse med bådkøb, en på dansk, en på tysk og en på engelsk - Så skulle vi da være dækket ind De er naturligvis til fri download.
Attached Files
File Type: pdf Kaufvertrag Boot - på tysk.pdf (50.2 KB, 16 views)
File Type: pdf Sales agreement.pdf (63.4 KB, 11 views)
File Type: pdf slutseddel_brugtbaad.pdf (48.9 KB, 39 views)
__________________
Lars T
______________________________
Smid mig en PM hvis du har brug for en hånd med vinterkonserveringen..

Sidst redigeret af Lars T; 30-09-2009 kl. 10:38.
Luk tråd


Indlæg regelment
Du må ikke lave indlæg i nye emner
Du må ikke lave indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er On
Smilies er On
[IMG] kode er On
HTML kode er Off

Forum Jump

Similar Threads
Emne Emne forfatter Forum Svar Sidste indlæg
Kommentar til Bådkøbsguide Anders kr Generelle spørgsmål 1 12-10-2008 18:37

» Statistikker
Medlemmer: 120,698
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, Brucebeilk
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 04:30.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden