Citér:
	
	
		
			
				
					Originally Posted by  KS1
					 
				 
				Men hvordan forklarer i så forskellen på polykarbonat og plexiglas 
 
og hvad skal jeg vælge til vindspejler på min speedbåd?? 
			
		 | 
	
	
  Hej 
Sakset fra Vinks hjemmeside
  Lexan® polycarbonat
 
 
  
 Hvad er Lexan®...?
Lexan® polycarbonat er et stærkt, klart og iøjnefaldende plademateriale. Dette unikke produkt fås i en lang række varianter, dimensioner og kvaliteter, der hver især stiller en række særdeles brugbare egenskaber til rådighed, når det kommer til afskærmninger, afdækninger eller pladeløsninger, som skal være holdbare i en særlig grad. Materialet er lettere end glas, men langt stærkere, hvilket gør det til den perfekte transperente afskærmningsløsning med særlig fokus på det visuelle.
 
  
  
 Egenskaber: 
Mange varianter alt efter, hvad man vægter: formbarhed, styrke eller visuel effekt 
Suveræn plan overflade 
Garanti på en lang række områder, eksempelvis lysægthed og styrke 
Formbarhed 
Ingen vedligeholdelse 
Kan bearbejdes med almindelige værktøjer 
Lav vægt
 
  
  
 Lexan®: Beskytter og pynter…
Materialet er specielt velegnet til udendørsbrug som for eksempel afskærmning, til at erstatte glasløsninger, udsatte trafikknudepunkter og meget mere. Produktet finder særligt anvendelse som:
Afskærmninger ved veje eller boligområder 
Beklædning eller facadeløsninger i butikker med særlige sikkerhedshensyn 
Sikkerhedsafskærmninger  
Dekorativt byggeridesign 
 
 Lidt om Plexi glas
Materialepræsentation - PMMA
Anvendelsesområde:
Der kan fremstilles meget smukke produkter af PMMA, og derfor anvendes materialet meget til dekoration, displays og lignende. Udendørs er det også naturligt at anvende PMMA, da det har en meget fin vejrbestandighed. På grund af PMMAs optiske og mekaniske egenskaber erstatter det i mange tilfælde anvendelser, hvor man tidligere brugte glas. Klare PMMA plader bruges således meget som rudemateriale, forsatsruder, afskærmninger omkring arbejdspladser, ruder til campingvogne m.v. 
Allerede før 2. verdenskrig begyndte man at bruge PMMA til ruder i fly. Formede dele i PMMA finder anvendelse mange steder som kabinetter og andre dele til maskiner og apparater. Man anvender PMMA i stor udstrækning til skilte, displays og montrer til udstillinger, f.eks. på museer samt til modeller og kunstværker. Til bygningsbrug anvendes PMMA til overdækning som dobbeltplader til drivhuse og ovenlys, vaskekummer, badekar og lignende sanitære installationer. PMMA-rør bruges meget til vandstandsglas og lignende. Til massefabrikation anvendes PMMA til en lang række emner, og her ser man ofte materialet blandet med andre materialer for at give optimale egenskaber. 
Karakteristika:
PMMA bør vælges, hvor der er brug for: 
Et optisk smukt og klart materiale 
Stor stivhed 
Høj overfladeglans og hårdhed 
Resistens over for basiske opløsninger og fortyndede syrer samt upolære opløsningsmidler 
Et sikkert vejrbestandigt (UV-stråling) materiale 
PMMA bør undgås ved: 
Anvendelse med stærkere opløsningsmidler 
Kontakt med alkohol, benzin og koncentrerede syrer 
Høje spændingskoncentrationer 
Kendte handelsmærker: Altuglas®, Perspex®, Plexiglas®, Riacryl® 
Håber det er svar nok ellers se på 
www.vink.dk