Fenderen.dk
 



Gå tilbage   Fenderen.dk > Mekaniske forumet > Motor

Motor Spørgsmål til motorer af alle arter kan stilles her. Inden- og/eller udenbords og/eller jetski - bare skyd løs.

» Online brugere: 587
1 medlemmer og 586 gæster
MorrissCipse
Fleste brugere online var 2,196, 06-09-2024 at 19:51.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

 
 
Emne værktøjer Visning af emner
Prev Previous Post   Next Post Next
  #1  
Gammel 14-10-2015, 08:02
Horizonblue's Avatar
Horizonblue Horizonblue er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Nov 2008
Bopæl: Sorring
Indlæg: 952
Billeder: 31
Volvo Penta AQ170 med begrænset trækkraft

Jeg har en AQ170 (B30 række 6 triple Solex karburator) i min Draco 1700. Bruger den mest på Silkeborg søerne, så det er tøf-tøf fart for det meste. Har dog sejlet med den andre steder, hvor der var mulighed for at lukke op for gassen. Den har altid været en død hund at få op at plane, så jeg har gjort lidt forskellige ting; renoveret karburatorer, tjekket tænding, kørt på separat tank, tjekket benzintryk osv, men uden sønderlig forskel.

Den accelererer fint op til 2000 rpm, men derefter taber den kræfterne. Jeg har sat lambdasonde i udstødningsknæet, så det er muligt at holde øje med hvad der sker, og jeg kan se at den får for lidt benzin.

Da jeg havde renoveret karburatorerne, måtte der være en anden fejl i dem, så jeg ledte efter en tegning der kunne vise nøjagtigt hvordan flowet fungerer. Måske var der en kanal et sted jeg havde overset, som var stoppet.

I den søgen fandt jeg en gammel Solex manual, hvor der var en interessant tegning i. Se vedhæftede.



Den viser hvordan svømmerhuset skal være placeret i forhold til sejl/køreretningen. Havet er selvfølgelig vandret for det meste, men når man skal op og plane, stejler båden temmelig meget, så den er nærmest på vej op ad en bakke.

Hvis svømmerhuset er bag ved indsugningsrøret, risikerer man at motoren får for lidt benzin, når det går op ad bakke. På B30'eren sidder svømmerhuset bag ved indsugningsrøret, originaltmonteret........

Jeg har prøvet at rotere mine karburatorer 180°. Og nu kan den komme afsted.

Der er nok en vis grænse for hvor meget båden skal stejle, før det giver et problem, men på min båd er den grænse overskreddet.

Har kigget lidt på nettet, på de forskellige Volvo motorer der har denne karburator, og det ser ud til at på B20'eren sidder svømmerhuset også "forkert" Sjovt nok, så sidder det rigtigt på B21/B23 motorerne (OHC)

Nu sejler der selvfølgelig ikke så mange B20 og B30'ere som der gjorde engang, men alligevel kunne jeg tænke mig at høre om der er andre der har oplevet noget lignende?
__________________
"If you can't fix it, don't break it"

The Fleet:

Draco 1800 Suntop
Volvo Penta 4,3 V6 (430)
SX drev

Draco 2500 Flyfish http://www.horizonblue.dk/Draco%20projekt.htm
Marinisering af 2x Mercedes 6 cyl diesel
2x SX drev

Draco 1700 Topless
Volvo Penta AQ170 (B30)
280 drev


Mvh Per G
Reply With Quote
 


Indlæg regelment
Du må ikke lave indlæg i nye emner
Du må ikke lave indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er On
Smilies er On
[IMG] kode er On
HTML kode er Off

Forum Jump

» Statistikker
Medlemmer: 120,968
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, EduardoOpima
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 05:33.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden