Hej.
Jeg påtænker at montere luftvarme i min Sea ray 230 Sundancer. Jeg har efterhånden fået monteret en del udstyr og nu virker det som om at det er det eneste der mangler. Motoren er en Mercury 4.3 benzin. Men den luftvarmer jeg påtænker at montere er Diesel. Det skyldes at såfremt min motor på et tidspunkt står af, sætter jeg en Diesel motor i båden istedet for.
Men for nuværende synes jeg det er mest sikkert med en Dieselvarmer. Er der nogen andre herinde der har monteret en luftvarmer i båden og er der noget man i den forbindelse skal være opmærksom på?
Min ide med at montere sådan en luftvarmer er at jeg er sikker på at det ville kunne forlænge min sejlsæson lidt. Planen er at montere den med et SMS modul. Jeg synes nemlig ikke det er sjovt at komme ned til båden og så er det vildt koldt. Så undlader jeg hellere.
Det ville være super at høre jeres input både omkring løsningen og selvfølgelig også om der skulle være nogen herinde der har lavet det selv i deres båd.
Håber i har haft en god sejlsæson.