Tab af motorkraft
Inden optagning, så skulle maskineriet lige blæses lidt igennem og da jeg netop var oppe og plane så blev motorkraften markant reduceret eller sådan føltes det. Efter båden havde tabt fart så kom motorkraften igen og båden kom igen op at plane, men kun kortvarigt indtil motorkraften forsvandt igen.
Da jeg kom i havn, så bemærkede jeg at motoren hakkede lidt ved ca 1500 omdr. som om den ikke fik benzin nok eller tændingen svigtede, men det var kun ved varm motor den havde det symptom, ved andre omdrejninger lød motoren sund nok.
Jeg har nu checket tændrør og hætter (det så fint ud) og skiftet benzinfilteret, men problemet var der stadig!
Efter båden kom op, så havde propellen temmelig meget begroning på (ruer på bladene), så det har højest sandsynligt haft en indflydelse på den svingende fart(?), men de ujævne omdrejninger ved 1500 omdr. er stadig underligt! Motoren var også lidt vanskelig at starte igen (ved varm tilstand).
Kan det skyldes vand i benzinen eller utæt toppakning? Det bruges ikke noget kølervæske og der er ingen bobler i kølesystemet når motoren kører.
Har I et bud på hvad det kan skyldes?
__________________
Mvh Michael
Four Winns 268 '04
VP 5,7 OSXi 320HK V8
XDP Composite Drev
|