Ekstern tank til oliefyr
Hej,
Jeg har i fredags overtaget min "nye" båd. Båden har monteret oliefyr, men da det ikke kunne starte/køre er der givet et afslag i prisen. Jeg har her i weekenden kort været ved at kigge lidt på det. Og da jeg ikke har nogen erfaring med oliefyr er jeg lidt på bar bund.
Det mest åbenlyse som jeg kunne se var at der i den lille plastslange der går fra den lille pumpe der sidder efter det eksterne dieselfilter og op til fyret, ja der var der bobler i dieselen. Og det må der vel ikke være.
Jeg har hørt/læst om flere der har haft problemer med luft i slangen når dieselen til fyret "pattes" fra den indbyggede tank. Så derfor overvejer jeg nu at montere en lille ekstern tank. Men er der noget med at denne eksterne tank SKAL sidde under fyret således at dieselen ikke bare løber ud i kølen af båden hvis en slange bliver utæt?
|