Jeg må da indrømme, at det kildede lidt i maven første gang jeg lå under den, men ellers tænkte jeg ikke videre over det. Jeg lavede altid en lille inspektion af sidestøtterne inden jeg påbegyndte arbejde på båden. Det skulle helst være sådan, at jeg med hænderne kunne rokke ved toppen. Så ved jeg at siderne kun støtter, og vægten ligger på køl bukkene.
Hvis du skal have den så højt op, at du kan stå oprejst under den, så stiller det en masse andre krav til stabiliteten af dit stativ både på langs og på tværs. Jeg tror du løber en stor risiko ved dette, men omvendt har jeg ikke rigtigt nogen erfaring at bero min bekymring på.
Husk iøvrigt at den forreste buk ikke skal alt for langt frem. Jo længere de er fra hinanden jo mere ustabilt bliver det.