Køb af træbåd
Jeg gjorde den store "fejltagelse", at melde mig ind i den lokale sejlklub og er simpelthen blevet bidt eftertrykkeligt af sejlads. Tanken har været der i mange år og nu krydser vi rundt i en 24" Drabant.
Jeg ville gerne bygge min egen båd fra grunden, men det er ikke realistisk. Jeg ved ikke nok om både, men jeg ved en del om træ. Derudover synes jeg det er et vidunderligt materiale og jeg er god til at arbejde med det.
Og nu kommer spørgsmålet: Jeg har fundet 30 fods klinkbygget danskbygget sejlbåd, der har stået på land i 1½ år. Standen er god, men den er gammel, grim og trænger til reparationer. Træet er af god kvalitet og den har nogle smukke linier. Jeg faldt også for den etcylindrede dieselmotor.
Jeg har håndværkererfaring, er god til at arbejde med træ og kan næsten få båden gratis, men hvad siger I, de erfarne herinde? Er jeg fuldstændig langt ude?
|