Lidt nyt under solen er kommet frem efter jeg har talt med dba.dk for kort tid siden.
Det viser sig, at jeg har købt 480000 visninger på årsbasis i to oplyste kategorier, men sammenlignet med 10.000.000 visninger som dba.dk og bilbasen har sat op ( de betaler ikke for dem ), så er det årsagen til at mine topbanner annoncer sjældent vises.
Udover reklamer fra dba.dk/bilbasen, så er der også annoncer fra SMART, Ford, Telia, Risskov Bilferie og mange flere. Alt i alt for mange annoncører med en økonomi der langt overstiger, hvad jeg kan hamle op med på markedsføringsfronten.
Jeg har valgt at stoppe med topbanner annoncering på dba.dk simpelthen fordi jeg ikke har økonomien til at købe eksklusivitet i de to kategorier eller kæmpe imod dba.dk/bilbasen for at blive vist oftere.
Man skal vælge sine kampe med omhu....