Jeg må indrømme, at jeg har mistet den rest af tillid jeg havde til vores retsystem, herunder politiet.
De bad mig om at i første omgang at køre en civil sag mod tyven, og da jeg ingen valg havde, gjorde jeg det, selvom det kostede over kr 10.000,- i sagsomkostninger.
Og da civilretten gav mig medhold, og sagde der var ting i sagen der hørte under kriminalretten og dermed politiet, og min advokat samtidig opfordrede mig til at anmelde personen for bedrageri og tyveri m.m troede jeg naivt at nu ville politiet tage mig alvorlig og tage fat i tyven, og køre en sag mod ham.
Jeg havde aldrig drømt om at politiet nægtede at tage mod en anmeldelse, under påskud af at de ikke kunne gøre mere end civilretten, og derfor ikke ville bruge tid og omkostninger på sagen.
Politimanden sagde ordret, nærmest hånligt til mig, du fatter vel nok at vi ikke kan bruge tortur mod manden for at han fortæller hvor din båd er, så hvad er det endligt du vil opnå. du har jo allerede en dom på at han skylder dig penge for båd og trailer.
Jeg har virklig den opfattelse at den politimand jeg talte med, nød at afvise mig, han var i den grad ubehagelig, og talte ned til mig.
Jeg sagde også til politmanden, lige inden jeg gik, at jeg syntes at han skulle skamme sig, og at jeg fandt han var totalt uegnet til at have med anmeldere at gøre, og at jeg i den grad var frustreret over at møde en skrankepave hos politiet, når man som jeg havde været udsat for kriminelitet, og havde brug for politiets hjælp.
Han grinede bare, og sagde henvendt til en kollega, nåååååå da, det lyder som at han er blevet sur på mig . . .
