Hej igen og tak for alle jeres svar
Jeg har førsøgt at vedhæfte nogle billeder, men ved ikke om det er lykkedes - eller bliver det en ommer! Der er også en indreg. trailer med.
Vi er en lille famile med snart to børn (en på 2 og en med fødselstermin i går), som skal kunne komme ud de dage, hvor vejret er til det.
Ellers vil det primært være en båd til mig til fisketure, hyggeture med en kammerat, på Øresund. Vi skal sejle ud fra Dragør, hvor vi kan få en bådsplads, da vi bor i byen. Prisklasse ca. 50.000 kr.
Jeg har også kigget på deciderede kabinebåde med mulighed for helt at aflukke fortil. Disse har jeg dog fravalgt, da vi næppe skal sove ombord pga spædbarn mv, og da vi ved en hardtop får mere plads og formentlig bedre kan udnytte hele båden, hvis der ikke er et aflukke forrest. Giver det mening?
Jeg har også overvejet en styrepultbåd, men er nået frem til at en hardtop med fuld kaleche kunne være en god løsning, da vi så kan komme i læ, og samtidig udnytter pladsen udemærket.
Jeg er helt uerfaren i det med både, og har alene sejlet nogle gange med en kammerat. Men da vi flyttede til Dragør, synes jeg tiden var inde til at begynde på noget, som jeg altid har haft lyst til.
Jeg har ikke sejlet i den endnu, men skal selvfølgelig prøve den i havet forinden. Noget særligt jeg skal være opmærksom på?
Eller er der helt andre både, jeg skal overveje?
Bedste hilsener
Dragør