Jeg havde engang et par bekendte, brødrenene Niels og Ulrik. De ville så gerne ha' en mindre kutter, og havde da også fundet en i en havn på Vestkysten. Nå den skulle så sejles til Odense, en tredie bekendt og jeg skulle med på turen, jeg blev imidlertid forhindret. De drog ud fra havnen i fint vejr, og alt gik fin i ca. 1 time. Så lyste ladelampen, og de åbnede dørken. Der stod vandet godt op på motoren, ikke godt. Der var installeret 3 elpumper, hvoraf ingen fungerede. Motoren havde de stoppet mens de undersøgte pumperne, nu startede de igen for at komme længere fra land, medens man forsøgte at få pumperne i gang, uden held. Motoren blev stoppet for at ta slangen til saltvandspumpen af, bundhanen blev lukket og alt var klart. Desværre var vandet nu steget så meget, at startmotoren ikke virkede mere. Så gik det ind mod land, der var heller ikke strøm til VHF radioen. Lidt før land kom en sø, som tog styrehuset med, ikke ufarligt. Men nu var man helt inde ved land, så man tog hvad man kunne ha med og sprang i vandet. På land var ankommet en større kran på larvefødder, den satte en line på på pullerten og begyndte at trække, det gik fint, desværre var det kun stævnen der fulgte med. I løbet af dagen blev båden ganske smadret, og ud på aftenen, var et hvert spor af båden forsvundet. Heldigvis udbetalte forsikringen det forsikrede beløb. Bådejer i et par timer, og allerede så mange oplevelser
__________________
Hvis man gør det selv-ka' man så klage.
