Nåh - Så blev det store "tank rengørings dag". Et arbejde jeg glæder mig over ikke er en fast del af forårsklargøringen.
Jeg havde allieret mig med et bredt udvalg af børster, og så en stor stak gamle klude. Derudover en stor dunk hvori jeg havde monteret en slange påsat et stykke elektrikerrør. Igennem den originale prop sugede jeg så vakum med en støvsuger. Da et elektriker rør er rimelig fleksibelt så var det nemt at få røret rundt i hele tanken for at suge diesel og slam op. Det virkede desværre ikke så godt som ventet. Selvom det var en ret kraftig dunk så blev siderne på dunken suget ind pga. vakum. Men til sidst fik jeg da tanken tømt for de sidste ca. 15 liter incl. slam.
Derefter ellers igang med børste og klude for at fjerne det sidste skidt. Så i med 2-3 liter frisk offroad diesel og vaske tanken godt og grundigt indvendigt. Og så suge det op også. Og så tørre tanken godt med klude igen. Så nu er tanken fin og ren igen.
Da det slam jeg havde i tanken nemt blev opløst i dieselen jeg sugede op, har jeg vurderet at det ikke er dieselpest jeg har haft. Men nok mere bare den omgang slam man må forvente der kommer efter knap 30 års brug.
Så nu mangler jeg bare at skifte det eksterne dieselfilter, og så fylde tanken med offroad diesel. Så satser jeg på at det var det..
__________________
Marex 77 holiday '87
Yanmar 4JH-DTE