Du har helt ret! Det var en rimelig chokerende oplevelse! Jeg skulle til en sammenkomst i Skagen - og det var en skøn sommerdag i overhalingsbanen med god fart! Motorlyden blev besynderligt metallisk omkring Roskilde, trækkraften noget tung - og jeg tænkte, at jeg hellere måtte slå den over på reservetanken inden den løb tør. Det måtte jo være et udtryk for benzinmangel.
Men, så skete det! På få sekunder gik motoren ned til 0 omdrejninger - og da den stod i gear, så blokerede baghjulet øjeblikkeligt med tilhørende slingerkurs. Jeg greb så godt fat i styret som muligt, kiggede over skulderen, og fik den hele vejen fra overhalingsbanen ind i nødsporet. Det lykkedes, at holde den på hjulene. Bremsesporet var ufattelig langt - og dækket var slidt plant og dampede. Jeg sundede mig lidt og kunne så konstatere, at motoren ikke ville dreje rundt.
Værkstedet ringede mig senere op og meddelte, at de sjældent havde set noget lignende. Jeg kom selv og tog i kig - og kunne se, at plejlstængerne nærmest var i eet med krumtappen. Der et blåt præg over metallerne. Det var altså åbenbart lejerne i krumtappen, der var først til, at give op overfor den manglende olie - og det havde så fået krumtappen til, at låse hele motoren. Der var selvfølgelig metalspåner over alt. Det var så den motor.
Siden da har jeg altid foretrukket, at blande olie i selv. Også i min påhængsmotor. Jeg skal ikke nyde noget med noget pumpepjat, der går ud i farten. Man hører det næppe før det er for sent.
