Citér:
Originally Posted by Lars T
|
Godt link LarsT
Det var så indtægterne. Kender du også et link til udgifterne? Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se sådan en oversigt på et nogenlunde detaljeret niveau. Altså over hvad vi bruger pengene på.
For DK's høje lønninger og høje skattetryk hænger jo i høj grad også sammen med at vi gerne VIL bruge mange penge. Både i det offentlige men også i vores privatøkonomi. Hvorfor går du og jeg f.eks. ikke ind til vores chef og siger :"Jeg synes det er frås med en PS3 til min søn når han nu har en Xbox, og jeg kan godt nøjes med én udlandsrejse i år. Så derfor vil jeg gerne have 2.000,- mindre i løn om måneden." Det samme med statens udgifter. Lad os se på hvad pengene går til.
Er det en velfærdsforringelse at fjerne børnechekken for en der tjener 500.000,- om året?
Og den slags... !!!
Mht. diskussionen omkring det offentlige system og de offentlige ansatte, vil jeg give CLASG helt ret i at hetzen mod de offentlig ansatte som gruppe må høre op. Offentligt ansatte er jo ikke en speciel race, der arbejder og tænker på helt andre måder end os andre. Det er vores medborgere som vi fælles har ansat i stillinger der tjener os alle. Basta. Men jeg er helt med på at mange af de offentlige systemer funger helt forfærdelig tungt, bureaukratisk og jeg ved ikke hvad. LarsT: Du kender sagen med havneudvidelsen i Roskilde. At ting tager så lang tid for en kommune at beslutte og handle er jo en katastrofe. Og det fatter jeg simpelthen ikke. Jo, når jeg læser nogle af de ting der bliver skrevet og de stive procedurer man skal igennem. Sådan noget ville jeg gerne gøre noget ved. Men tro ikke at løsningen altid ligger i at kigge på den privat sektor. Jeg er konsulent i IT-branchen og har gennem de seneste 20 år bevæget mig rundt til rigtig mange virksomheder. Både privat og offentlige. Og m.h.t. træghed og bureaukrati er der større sammenhæng mellem virksomheden størrelse end om det er privat/offentlig. Næsten alle store virksomheder jeg har været i, arbejder ufattelig trægt. Det kan tage 3 måneder at få godkendelse til at anskaffe en papirkurv til sin arbejdsplads. I mindre virksomheder, går al ting typisk meget hurtigere og meget mere effektivt. For tiden laver jeg noget for et statsejet selskab, og de kører da for vildt med klatten. Super kvikke hoveder, super hurtige beslutninger og det er en fornøjelse at være med til. Så min pointe er at man ikke kan lave generaliseringen:
Privat=effektiv
Offentlig=ineffektiv
Nå har vi jo ikke i vores fællesskab den samme interesse i hvordan et privat selskab performer, som for et offentligt. For det offentlige selskab er jo vores alles fælleseje. Og derfor har vi også en forpligtelse til at diskutere om de kører godt nok. Det må man ikke tage ilde op som offentlig ansat. Vi er alle aktionærer og aktionærerne har lov til den slags diskussioner.