Fenderen.dk
 

www.propshop.dk

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 151
1 medlemmer og 150 gæster
EmilyBalo
Fleste brugere online var 2,196, 06-09-2024 at 18:51.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

View Single Post
  #4  
Gammel 27-05-2010, 15:16
Fletcher14's Avatar
Fletcher14 Fletcher14 er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Apr 2009
Bopæl: København
Indlæg: 624
Post

Der er henholdsvis 6, 4 og 3 knob. Det er markeret med gule skilte.

Jeg gik ind på hjemmesiden og fandt et mobilnummer til en af havnefogederne. Flink herre, der nød frokost til skibs da jeg ringede. Skiltene er der primært for, at holde bølgerne nede, så der ikke smadres vinduer, ridses lak mv. på de fortøjrede både. Sekundært minimerer de naturligvis skaden ved et eventuelt sammenstød efter tommelfingerreglen "Jo større fart, des større skade".

Hvis man ellers er ved sine fulde fem og har godt udsyn, er det derfor lige gyldigt, om du planer i en jolle med 18 knob eller pløjer gennem kanalen i en torpedobåd med 6 knob.

Det er de fleste lystsejlere opmærksomme på - og sætter farten derefter. De har jo selv prøvet, at få knust ruder og skrammet lakken af store bølger fra hensynsløse lystsejlere.

Den kontrollerende sejlads ser anderledes på det. Her handler det kun om fart. Det er det eneste, der kan måles på. De har samtidigt givet dem selv dispensation, så de kan skade andres både i havnen.

Jeg lavede nogle GPS-målinger af den offentlige sejlads i sommers.

Politiet (station 2 i Bellahøj) og deres 6 mands uniformerede besætning kommer ind på en nummer 1 med 40+ knob. Jeg kunne ikke måle højere. Jeg var senere heldig, at få en snak med dem, og spurgte dem påtaget uskyldigt om deres "friske sejlads". De svarede med skævt grin, "at det jo er godt vejr i dag".

Søfartsstyrelsen og deres 2 mands flinke cigarførende besætning lægger til på en nummer 2 med 30 knob.

Havnebusserne og de velklædte seniorkaptajner i dem pløjer ind på en nummer 3 med 15 knob - og 1,5 m høje bølger i kanalen. Jeg var med på en tur fra Holmen og spurgte pænt ved den lejlighed til farten. Her var svaret, uden øjenkontakt, at der var en tidsplan, der skulle indhentes og så henviste han til en båd, der lå i vejen på Holmen tidligere.

Losbådene fra Vestbassinet kan også være med. De lander på en farlig plads nummer 4 med 10 knob - og 3 m høje bølger. Det var så højt, at vi først troede, at den første bølge var 1,5 m. Desværre, opdagede vi 1,5 m bølgedal også - og det var for sent. Vi sejlede gennem bølgen - og den øverste meter kom voldsomt indover vindspejlet! Jeg mistede mit kamera ved den lejlighed. Bølge nummer 2 var stærkt på vej. Denne gang stak vi dog af fra den og lagde os om bag et dige. Værre gik det for en ro-klub. De tabte et par årer og var vist noget rystede. Losbådene stoppede dog ikke. De skulle ud på Øresund. De hader formentlige lystsejlads.

Jeg kan godt forstå, at ikke alle lystsejlere følger reglerne. Ideen med fartbegrænsningen respekteres ikke. Det gælder i stedet om, at have store fendere med, så ruderne og lakken kan beskyttes, når man har lagt til.

Sidst redigeret af Fletcher14; 27-05-2010 kl. 15:33.
Reply With Quote
 
» Statistikker
Medlemmer: 127,658
Emner: 5,115
Indlæg: 47,923
Velkommen til vores nyeste medlem, EmilyBalo
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 22:52.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2025, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden