Fenderen.dk
 
GPS Tracker til Bil, Båd, MC

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 152
1 medlemmer og 151 gæster
Montanaitq
Fleste brugere online var 2,196, 06-09-2024 at 18:51.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Fenderen.dk

Fenderen.dk (http://www.fenderen.dk/forum/index.php)
-   Off topic (http://www.fenderen.dk/forum/forumdisplay.php?f=60)
-   -   Mini folketingsvalg (http://www.fenderen.dk/forum/showthread.php?t=3464)

MartinN 27-08-2011 09:16

Mini folketingsvalg
 
Jeg tænkte at vi skulle lave et lille valg her på Fenderen:)

Derfor har jeg oprettet en afstemning som er anonym, hvor der kan stemmes på de nuværende partier i Folketinget.

Der kan afgives én stemme pr. bruger.

Partierne er listet i rækkefølge ud fra deres medlemstal i 2009

Norvik20" 27-08-2011 16:59

Foreløbig ser det sgu godt ud! :cool:

Mvh

Clasg 27-08-2011 17:27

Det hedder ikke "socialdemokratiet", men "socialdemokraterne"..!

MortenBP 27-08-2011 18:21

Citér:

Originally Posted by Clasg (Indlæg 34453)
Det hedder ikke "socialdemokratiet", men "socialdemokraterne"..!

SSDD

Same shit - different day ;-)

Miss Mancini 27-08-2011 18:44

Nej, de hedder "social-akrobater"........

MartinN 27-08-2011 19:13

Citér:

Originally Posted by Clasg (Indlæg 34453)
Det hedder ikke "socialdemokratiet", men "socialdemokraterne"..!

Det er ikke korrekt. Partiets navn er fortsat Socialdemokratiet ifølge partiets love, på stemmesedlen ved valg og i Folketingets sprogbrug.

Fletcher14 28-08-2011 08:50

Så er der stemt i denne lille Fender-meningsmåling. Det blev et af de partier, der arbejder for, at beskytte vore bådmotorer fra de udenlandske tyvebander, der misbruger Schengen-aftalen. Det er nok svært, at gætte. :D

Bloody Mary 28-08-2011 09:52

Jeg mener overhovedet ikke at politik hører til i et hobby/fritidsforum.

Så jeg deltager ikke!

Rune

Miss Mancini 28-08-2011 13:31

Afstemningen er anonym !

Peter508 28-08-2011 18:03

Nu er politik ikke noget jeg beskæftiger mig med professionelt...

Ergo må det være i min fritid.... :rolleyes:

Clasg 28-08-2011 18:55

Citér:

Originally Posted by MartinN (Indlæg 34457)
Det er ikke korrekt. Partiets navn er fortsat Socialdemokratiet ifølge partiets love, på stemmesedlen ved valg og i Folketingets sprogbrug.

www.socialdemokraterne.dk

Ja, man må da sige at det ikke ligefrem skinner igennem på hjemmesiden :rolleyes:

MartinN 28-08-2011 19:25

Citér:

Originally Posted by Clasg (Indlæg 34472)
www.socialdemokraterne.dk

Ja, man må da sige at det ikke ligefrem skinner igennem på hjemmesiden :rolleyes:

Ja, der kan godt være lidt navneforvirring der :rolleyes:

Men listen over partier i folketinget taler sit klare sprog :)
http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt.aspx

Albjerg 29-08-2011 07:13

Citér:

Originally Posted by nytdrev.dk (Indlæg 34456)
Nej, de hedder "social-akrobater"........

Så hedder det vel også "konserva-stive" eller hvad? Lidt skræmmende at se så mange stemmer på "Dansk Facistparti".......

Peter508 29-08-2011 08:29

Helt enig med Dan.....

Jeg er også en anelse overrasket over, at der er så mange stemmer herinde fra på Pia og hendes kumpaner.....

nicolajjetrider 29-08-2011 12:39

Som en del af den "yngre" del af stemmerne syntes jeg det er ekstremt svært at vælge da de fleste er meget svævene i holdninger.

Dog er det nok mere den højre fløj end venstre når krydset sættes.

Ulman 29-08-2011 13:16

Citér:

Originally Posted by nicolajjetrider (Indlæg 34484)
Som en del af den "yngre" del af stemmerne syntes jeg det er ekstremt svært at vælge da de fleste er meget svævene i holdninger.

Dog er det nok mere den højre fløj end venstre når krydset sættes.

Jeg forstår dig godt, og det ER utrolig svært.
Specielt fordi der er mange partier, og de virker tilsyneladende meget ens.
Et godt råd er at give partiprogrammerne en chance. Det meste kan læses ret hurtigt på hjemmesiderne.
Mht. fløjene er det endnu et drilsk og svært område. Det kommer nemlig an på hvilket politisk emne man taler om. Hvis du f.eks. tænker på højrefløjen som Liberal Alliance, Konservative, Venste og Dansk Folkeparti, kan du så spørge dig selv om, hvad de har tilfælles. Hvad er det der gør at skulle være højreorienteret og alle de andre venstreorienteret? Den hyppigste måde at kategorisere partierne på er efter deres holdninger til den økonomiske politik og fordelingspolitikken. Dvs. hvor meget af den store regning vi skal være fælles om, og hvor meget der skal overlades til markedets kræfter på det private marked. I bund og grund er det den diskussion der ender i hvor meget vi skal betale til klassekassen (skat). Fordelingspolitikken siger noget om hvem der skal betale hvor store andele til klassekassen. Er man på den traditionelle venstrefløj mener man at dem med mange penge betaler mest og dem med få penge betaler mindst. Resultatet bliver bl.a. at de umiddelbart store økonomiske forskelle i befolkningen delvist udlignes, og at vi så at sige bliver mere ens end vi kunne have været, hvis man ikke udlignede via skatten. Princippet er man sådan set enig i på højrefløjen, men der mener man desuden at det er OK at der ER lidt større forskelle mellem velhavende og mindre velhavende. Ja faktisk mener man at det er en forudsætning for at få folk til at yde det bedste. Lidt a la idéen om at hvis man fratages det økonomiske gulerod, dræber man incitamentet til at yde den store indsats - herunder videreuddanne sig, etablere egen virksomhed osv.

En helt anden diskussion er værdidebatten, og her knækker filmen alvorligt ift. fløjene. Venstre hedder jo ikke venstre ved et tilfælde. Venstre VAR engang et venstreorienteret parti, der ønskede frihed og lighed for alle, samtidig med at partiet altid har stået for åbenhed til omverdenen, og i sær nu til den globalisering der sker. Og så er de gigantisk tilhænger af EU. Hvis du forestiller dig Konservative, Venstre og DF skulle ligge lige ved siden af hinanden på en fløj-skala, kunne det ikke være mere forkert mht. det værdipolitiske. Det er også derfor du ser så mange konservative og venstrepolitikere fra tid til anden prøver at lægge afstand til DF. "Nok er nok" og den slags. Det er fordi mange af dem ikke føler de har fælles værdier med DF. Når de så sættes i samme bås/blok, er det klart man bliver forvirret.

Det samme gælder venstrefløjen. Socialdemokraterne er ikke engang socialister. De er socialdemokrater, som ikke er samme ideologi som socialisme. Socialdemokraterne er på den økonomiske politik endda kapitalister. Det er enhedslisten altså ikke, og de er på ingen måde "et fedt".

Med andre ord: Tro ikke at partier der kategoriseres i samme blok er "næsten ens", eller mener næsten det samme. Det gør de absolut ikke.

Clasg 29-08-2011 21:59

Fint indlæg, Ulman......er helt enig

Ulman 30-08-2011 07:45

Citér:

Originally Posted by Clasg (Indlæg 34500)
Fint indlæg, Ulman......er helt enig

Jeg er ikke engang selv helt enig efter jeg har læst det :D Jeg er ikke helt stiv i begreberne kan jeg se - det er for længe siden jeg har haft teorien. Men hovedpointen var nu også, at man skal passe på med at lægge for meget i blokkene rød/blå. Jeg har stemt Venstre ved rigtig mange valg, og du finder ikke nogen der ligger længere fra DF end mig. Jeg kender på den anden siden mange Venstre-vælgere, jeg vil betragte som kulsorte og som egentlig er helt med DF på udlændingeområdet.

Glemte i øvrigt lige at nævne, at jeg betragter RV som et borgerligt parti - også selv om de peger på HTS. Og RV er et godt eksempel på et parti du ikke kan kategorisere som værende rød eller blå. Borgerligt når det handler om økonomi/fordeling og temmelig venstreorienteret når det handler om værdipolitik, herunder udlændingedebatten.

Manorwar 30-08-2011 09:45

desværer stå ja ingen parti for afskaffelse af afgiften med lystbådforsikringer .sssurr
so at da kan komme gang i salg med vores bådforhandler ..

Horizonblue 30-08-2011 11:39

En ting er helt sikkert, jeg glæder mig til det valg er overstået!!!!

Orker ikke at høre på det pladder der bliver lukket ud i medierne, både fra politikere og studieværter, den ene mere rapkæftet end den anden.

Jeg ser ikke ret meget fjernsyn og har kun 3 kanaler, men så snart man tænder, bliver man belæmret med det crap.

Der har efterhånden været valg nogle gange i min tid og det er det samme ævl og kævl hver eneste gang.

Demokrati er fint, men alt det vrøvl der flyver igennem luften i de næste par uger er tidsspilde. Når valget er overstået og hverdagen indfinder sig, er de gyldne løfter glemt.

Trine 31-08-2011 09:00

Misundelsesafgift på både - det er bare ikke i orden. Vi har tidligere skrevet denne artikel om emnet på Sejlnet - http://www.sejlnet.dk/artikler/misun...3%A5-b%C3%A5de

Politikerne er kun optaget af at finde nye indtægtkilder til den evigt slukne statskasse, og der er, så vidt jeg ved, ingen politiske partier, der har afskaffelse af lystbådeafgiften på programmet. Jeg spørger dem: Skal alt hvad vi foretager os i denne verden være skatteobjekter? Kan vi ikke bare have vores fritidsinteresser i fred fra jeres umættelige grådighed efter at beskatte alle områder af vores liv? Ønsker vi virkelig et samfund, hvor ethvert økonomisk overskud af borgernes arbejde omfordeles af staten?

Miss Mancini 31-08-2011 09:12

Og kommer Helle & Co. til magten, så bliver der øgede skatter og afgifter !

Jli 31-08-2011 14:54

Lige en lille rettelse til Ulmans indlæg.
Venstre har aldrig været decideret venstre orienteret. De var fra starten (1848) en samling af liberale bønder og godsejere, men de havde kun de konservative by-boer som modstandere, og dengang hed de.... Højre. Navnene stammer fra en fransk skik, med altid at placere partierne det samme sted i tingsalen i forhold til talerstolen.
Senere kom der endnu et borgerligt parti til, de hed Centrum.

Socialdemokraterne opstod først i 1872, da Louis Pio lod sig hylde som stormester for arbejderne.

Slut på historie timen:)

Ulman 31-08-2011 15:13

Citér:

Originally Posted by Jli (Indlæg 34519)
Lige en lille rettelse til Ulmans indlæg.
Venstre har aldrig været decideret venstre orienteret. De var fra starten (1848) en samling af liberale bønder og godsejere, men de havde kun de konservative by-boer som modstandere, og dengang hed de.... Højre. Navnene stammer fra en fransk skik, med altid at placere partierne det samme sted i tingsalen i forhold til talerstolen.
Senere kom der endnu et borgerligt parti til, de hed Centrum.

Socialdemokraterne opstod først i 1872, da Louis Pio lod sig hylde som stormester for arbejderne.

Slut på historie timen:)

Jamen dengang VAR de jo venstrerorienteret i forhold til de andre. Siden da, kom der andre til der var endnu mere venstreorienterede, og således forrykkede skalaen. Alt er relativt. Men de har aldrig været socialister.

goffy 31-08-2011 19:47

Når man ser hvilke partier der stemmes på, her i fenderens meningsmåling, kan vi vist godt konkludere at vi ikke er et representativ folkeskare af den danske befolkning :D :D vi ligger langt fra de officielle meningsmålinger fjupeqopq

Peter508 31-08-2011 19:54

Umiddelbart tror jeg heller ikke at båd ejere er et bredt udsnit af befolkningen...

:D

Strøyer 31-08-2011 20:33

Nu har jeg tjekket alle de fine plakater på lygtepælene, og jeg HAR bestemt mig: jeg stemmer på Cirkus Benneweis! De offentliggør et program, gennemfører det, rydder pænt op efter sig - og kalder en klovn for en klovn :-)

Albjerg 01-09-2011 08:02

Citér:

Originally Posted by Strøyer (Indlæg 34523)
Nu har jeg tjekket alle de fine plakater på lygtepælene, og jeg HAR bestemt mig: jeg stemmer på Cirkus Benneweis! De offentliggør et program, gennemfører det, rydder pænt op efter sig - og kalder en klovn for en klovn :-)

Pas nu på - de benytter sig af udenlandsk arbejdskraft fjupeqopq

Campion 165(seb) 01-09-2011 18:47

Citér:

Originally Posted by Strøyer (Indlæg 34523)
Nu har jeg tjekket alle de fine plakater på lygtepælene, og jeg HAR bestemt mig: jeg stemmer på Cirkus Benneweis! De offentliggør et program, gennemfører det, rydder pænt op efter sig - og kalder en klovn for en klovn :-)

fjupeqopqfjupeqopqfjupeqopqfjupeqopq Den får lige sådan én her... -kdi-dæ

erjohans 04-09-2011 21:00

BM Jeg giver dig helt ret. Hvad h... har politik at gøre på et båd fora.

Peter508 05-09-2011 07:40

Så fordi man har båd, kan man ikke interessere sig for politik, eller ??

Der er rigtig mange tråde herinde, der ikke direkte er relateret til både...

Og hvis man iøvrigt har et problem med visse tråde, så er det jo helt på sin plads...at springe disse tråde over :rolleyes:

Trine 05-09-2011 07:50

Kan man ikke bare tage det for det, det er ? Sjov og spas - jeg har været aktiv i politik stort set hele mit liv, og det interesserer mig. Smil og stem ;o)

Miss Mancini 06-09-2011 20:16

Hørt.

Peter508 06-09-2011 21:19

Det kunne i øvrigt være sjovt at lave en ny afstemning, for at se om folk har ændret sin stemme siden valgkampen er blevet skudt igangværende.

Selv har jeg ikke, men jeg overvejer faktisk at ændre min stemme....

Jli 09-09-2011 09:08

Ingen beskriver valgkampen bedre end gode gamle Egon Olsen:

Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt!
Jeg finder mig ikke i det! Det er det samme hver gang!
Det er det samme hver eneste gang.
Man har en plan! – en genial plan! –
og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve,
lusede amatører, elendige klamphuggere,
latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker,
impotente grødhoveder, småbørnspædagoger og SOCIALDEMOKRATER!!!

Ulman 09-09-2011 12:01

Citér:

Originally Posted by Peter508 (Indlæg 34630)
Det kunne i øvrigt være sjovt at lave en ny afstemning, for at se om folk har ændret sin stemme siden valgkampen er blevet skudt igangværende.

Selv har jeg ikke, men jeg overvejer faktisk at ændre min stemme....

Jeg har faktisk ændret min.
Der er simpelthen ingenting der passer mig denne gang.
De partier jeg helst vil have i regering har valgt at basere sig på DF, og det er et no go for mig.
Og jeg ikke enig med S-SF om nogle helt fundamentale ting.
Faktisk synes jeg det ser skidt ud for den midtersøgende borgerlige vælger.
Barometeret lige nu siger 'hellere en S-SF regering' end en borgerlig baseret på DF-stemmer.

Peter508 09-09-2011 12:07

Jeg er simpelthen for utryg ved en rød regering til at jeg tør stemme på dem....

Men der er bestemt heller ingen i blå blok der imponerer mig....

Jeg overvejer lidt Liberal Alliance, bare fordi de ryster træet lidt og er et friskt pust....

Alternativt de radikale men det er nok mest fordi jeg synes Vestager er piv lækker...-dlof--f Og mange gode rationelle beslutninger er taget med lille hjernen som drivende faktor...-dlof--f

Ulman 09-09-2011 13:04

Citér:

Originally Posted by Peter508 (Indlæg 34662)
Jeg er simpelthen for utryg ved en rød regering til at jeg tør stemme på dem....

Men der er bestemt heller ingen i blå blok der imponerer mig....

Jeg overvejer lidt Liberal Alliance, bare fordi de ryster træet lidt og er et friskt pust....

Alternativt de radikale men det er nok mest fordi jeg synes Vestager er piv lækker...-dlof--f Og mange gode rationelle beslutninger er taget med lille hjernen som drivende faktor...-dlof--f

OK, men hvor meget borgerlig politik har du fået de sidste 10 år? Og hvor galt gik det i 90'erne?
For mit vedkommende har det været skuffende. Det primære der er sket er en højredrejning på udlændingefronten. Og det er bare ikke liberalt. Det er hamrende anti-liberalt. Så der er minus på den borgerlige konto de sidste 10 år. Idéen om himlen når det er blå blok og helvede når det er rød blok holder ikke i virkeligheden.

Hvis der kommer en rød regering vil de garanteret indføre sådan en rigtig såkaldt misundelses-skat hvis man har en mobiltelefon eller pc fra arbejdet. De kalder den måske for multimedieskat :rolleyes:
Nåååå - nej. Det var jo en blå skat.

Ergo: Argumenterne holder ikke

Peter508 09-09-2011 15:17

aaaah det er for let købt....

Som det ser ud lige nu, vil Enhedslisten få stort set samme position som DF har det i dag. Det betyder at den røde revolution vel mere eller mindre er over os....

Ren økologi i landbrugs sektoren, 30 millarder tages fra vores pensioner, hvilket for mig personligt betyder 25 år manglende renter, som trods alt sidst på måneden også bliver til penge....

Jeg er stort set enig i, at den økonomiske politik under Anders Fogh var lavet af Lykketoft og hans kumpaner. Men ligesom jeg ikke mener at vi kan give regeringen skylden for krisen, kan de heller ikke tage æren for opsvinget, dertil er vores økonomi simpelthen for lille, og vi er for afhængige af andre....

Jeg bygger min begrundelse på håndteringen af krisen, og selvom jeg ikke bryder mig om Lars Lykke og Claus Hjort, så har jeg dog mere tiltro til dem, end den samlede rød blok....

Vores BNP er stigende, DK ligger i top 5 i Europa i økonomisk vækst, i 2. kvartal 2011 er der skabt 5700 arbejdspladser.

Rød bloks vækstplan vil total set skabe 18.ooo arbejdspladser ( iflg. S ) hvilket er mindre end det blå blok skaber. Og de 18.000 job kommer ikke fra dag 1.....

Og sådan kan jeg blive ved.....

Miss Mancini 09-09-2011 16:08

Lad mig nævne, at nye job i erhvervslivet SKAL skabes af erhvervsledere og ikke en regering !!!!!

Regeringen kan vælge at gøre det mere attraktivt at etablere virksomhed eller at udvikle virksomhed i Danmark.

Jeg hørte i nyhederne i dag, at 2/3 af den danske befolkning enten er ansat indenfor det offentlige system, eller på overførselsindkomst....Skræmmende.

Fra den røde stue mangler jeg stadig svar på:

- Hvordan vil I skabe arbejdspladser i Danmark ?

- Hvorfor skal virksomheder beholde deres produktion i DK, når I vil påføre virksomheder yderligere omkostninger ?

- Hvordan vil I gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder med kapital at etablere sig i DK ?

- Hvordan vil I reducere antallet af offentlige ansatte og effektivisere systemet ?

- I påstår at der er et underskud i DK på 87 mia. Inden der kan bruges flere penge, skal den gamle gæld slettes. Hvordan vil I gøre det ?


Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 14:58.

Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2025, Jelsoft Enterprises Ltd.

» Statistikker
Medlemmer: 127,654
Emner: 5,115
Indlæg: 47,923
Velkommen til vores nyeste medlem, Kevinshoox
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 14:58.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2025, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden